Nu begynder dagene måske at ligne hinanden lidt. Ellers er der i hvert fald håb for, at det kommer til at ske i nærmeste fremtid. I denne artikel skal vi kigge på to-lurs-systemet. Vi skal undersøge hvad Søvnens Matematik er for et barn i denne alder og hvordan en SØVNLOG kan se ud. Der er nemlig en hel del ting, som man kan gøre i denne alder for at skabe en god balance for hjernen, god vågentid og god søvn.
2 lure
Hvor længe børn kan være vågne af gangen handler faktisk ikke om alder. Derfor vil nogle børn være 7 måneder når dette lur-system kan fungere. Andre er godt inde i 9 måneders alderen. Dette er altsammen helt normalt. Samtidig er der endnu større forskel på hvor længe to lure kan fungere. For nogle er det helt til 16 måneders alderen og for andre er én lur mere passende, når barnet er 11 måneder. Det afgørende er IKKE hvor længe barnet kan sove. Det afgørende er, hvor længe barnet kan være vågen.
Søvnens Matematik
Søvnens Matematik handler om, hvor meget børn skal sove, hvor meget børn skal være vågne og hvor længe af gangen. Herunder ser du Søvnens Matematik for et barn i 8-13 måneders alderen (7-16 måneder).
Nohr på billedet har stadig et søvnbehov på 13-14 timer gennemsnitligt. Men han kan nu være vågen i længere tid. Han har derfor mulighed for at fordele sine 10-11 timers vågenbehov på kun 3 vågenperioder. Og derfor kan han nøjes med 2 lure frem for 3.
Kan ikke puttes til lur
Der sker ofte det, at barnet i 7-9 måneders alderen ikke falder i søvn til sagens sidste korte lur ved 16-19 tiden. Så må de første to lure trækkes lidt op på dagen så vågenperioderne igen bliver fordelt ud over dagen. Se eksempler herunder i min SØVNLOG.
I eksempel 1 sover Nohr på 10 måneder 11 timer om natten og 2 x 1,5 time i løbet af dagen.
I eksempel 2 tager han den lange om formiddagen og en kort om eftermiddagen.
I eksempel 3 powernapper Nohr 2 gange om dagen. Tilgengæld sover han 13 timer om natten.
I eksempel 4 ser vi den klassiske dag for mange børn i dagpleje. Denne dag fungerer også super fint.
Fælles for disse eksempler er nemlig vågentiden på 2,5 time om morgenen, 3,5 time mellem de to lure og ca 4 timer om aftenen. Det giver hjernebalance, god vågentid og god søvn. Hvordan søvnen så fordeler sig kan se ud på 100 måder.
Og husk at dette ikke er en madlog. Barnet kan stadig spise flere gange om natten. Dette er blot fordeling af vågentid.