Søg tilskud til uddannelse
Er du blevet hooked på Søvnuddannelsen? Men der er bare ikke flere penge i arbejdspladsens budget til videreuddannelse? Søg kompetencemidler og få råd til uddannelsen alligevel.
Søg kompetencemidler til efteruddannelse
Mangler du penge til videreuddannelse? Der findes heldigvis flere kompetencefonde, hvor du kan søge midler til kompetenceudvikling og videreuddannelse. Her på siden har vi samlet information om de mest relevante kompetencefonde og en række gode råd til din ansøgningsproces. Har du brug for konkret hjælp til din ansøgning, skal du kontakte fonden direkte.
Hvilke kompetencefonde kan jeg søge?
Søg kompetencemidler direkte via fondenes hjemmesider.
Den Statslige Kompetencefond er en fond, du kan søge, hvis du er ansat i staten.
Fonden er delt i 5 puljer:
- Akademikerne: DJØF, DM, IDA, HOD, GL med flere.
- CO10: Politiforbundet, Centralforening for Stampersonel, Dansk Told- & Skatteforbund, Dansk Sygeplejeråd med flere.
- LC: Frie Skolers Forhandlingsfællesskab, Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening med flere.
- OAO – HK Stat: HK Stat, herunder HK Trafik og Jernbane.
- OAO – Øvrige: 3F, HKKF, Fængselsforbundet, Serviceforbundet, FAKK, Dansk Jernbaneforbund og Dansk Metal med flere.
Denne fond kan også søges til uddannelser, som ikke står på positivlisten og til kurser uden ECTS-kreditering.
Du kan søge Den Kommunale Kompetencefond, hvis du er kommunalt ansat med en overenskomstaftale mellem KL og en af følgende organisationer: BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, 3F – Fagligt Fælles Forbund eller AC – Akademikerne.
Denne fond kan også søges til uddannelser, som ikke står på positivlisten.
Ofte stillede spørgsmål om kompetencemidler
Find svar på de spørgsmål, vi typisk får, om kompetencefonde og -midler.
Ja, det kan du godt. Både Den Statslige Kompetencefond og Den Kommunale Kompetencefond giver tilskud til uddannelse og kurser, som ikke står på positivlisten.
Du kan læse om målgrupper og krav på de forskellige fondes hjemmesider.
Alle ansøgninger er elektroniske. Du søger direkte via fondens hjemmeside og ansøgningsprocessen ser som regel sådan her ud:
- Tal med din leder og/eller TR om den uddannelse, du vil søge midler til.
- Læs op på reglerne og kravene ved den fond, der er relevant for dig – og sørg for at din leder/TR ved, hvornår de skal sidde klar til at godkende din ansøgning.
- Udfyld ansøgningsskemaet på hjemmesiden for den fond, du har valgt – og gør det i god tid, så ansøgningen ligger klar til godkendelse, når fonden åbner for nye ansøgere.
- Få din leder/TR til at godkende din ansøgning så snart fonden åbner.
- Vent på svar fra fonden, som behandler din ansøgning.
De fleste fonde har guides og tjeklister på deres hjemmesider, hvor du kan finde hjælp til netop din ansøgning.