Undervisere på Søvnuddannelsen
Her kan du møde vores dygtige og passionerede undervisere.
Mød holdet bag
Vores undervisere er passionerede eksperter. De er alle håndplukket på grund af deres professionelle og praktiske erfaring med børn og unges søvn.
Sundhedsplejerske og medstifter af Center for Søvn
Sine Ditlev Bihlet
Sine har beskæftiget sig professionelt med børn i over 15 år som sygeplejerske og specielt med børns søvn som sundhedsplejerske. Sine har særligt sin praksiserfaring i børns søvn fra sit arbejde med børn med autisme, ADHD og emotionelle forstyrrelser samt fra sin virksomhed Søvnplejersken, hvor hun tilbyder søvnkonsultationer. Sine er forfatter til den nyeste bog i Danmark om små børns søvn “Tryg søvn”.
Sine underviser løbende igennem hele uddannelsen.
Jordemoder, børnesundhedsvejleder og medstifter af Center for Søvn
Karen Kildahl
Karen har arbejdet med familiedannelse, sundhedsfremme og trivsel i børnefamilier siden 2009. Karen er uddannet jordemoder og børnesundhedsvejleder med speciale i søvn. Hun har stor praksiserfaring med familier med søvnudfordringer. Til daglig driver hun Søvnologen, hvor hun tilbyder søvnkonsultationer. Hun brænder for, at alle i familien må trives og sove godt.
Karen underviser løbende igennem hele uddannelsen.
Psykolog og ekspert i unges digitale dannelse og sundhed
David Madsen
David Madsen bliver ofte brugt som ekspert, når det handler om unges digitale dannelse og sundhed samt forholdet mellem digitalt og analogt liv. Han er annekteret af kulturministeren til medierådet for børn og unge – og på Søvnuddannelsen underviser han naturligvis i digitale mediers og skærmes betydning i forhold til søvn.
David er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco – en socialøkonomisk virksomhed, som hjælper skoler og institutioner med at rette lyset mod en sund og tryg tilværelse for børn og unge.
Børnefysioterapeut med speciale i sanseintegration
Maria Schultz Appelt
Maria er uddannet fysioterapeut i 2007. Hun har drevet selvstændig fysioterapi de sidste 15 år. Hun er uddannet indenfor sanseintegration, bl.a. i ASI (Ayres Sensory Integration) med base i forskning og praksis fra Jean Ayres institute i Californien samt indenfor DNS (Dynamic Neuromuscular Stabilization). Maria driver til daglig sin virksomhed Børnefysioterapi og giver evidensbaserede råd til familier via instagramprofilen @boernefysioterapi
Maria underviser i sanseintegration og søvn hos børn med autisme og ADHD.
Læge og diplomuddannet i klinisk hypnose
Anna Knakkergaard
Anna har været læge siden 2011 med særlig erfaring fra børneafdelinger samt børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midt.
Hun er diplomuddannet i Klinisk Hypnose 2015 og har siden arbejdet terapeutisk med børn, unge og voksne – særligt med angstproblematikker og funktionelle lidelser. Anna er selvstændig, underviser og uddanner fagpersoner indenfor hypnoterapi hos Underfund, behandler hos Din Magiske Hjerne, forfatter til Drømmejunglen og er grundlægger af Hypnobaby
Anna underviser i skolebørn og unges søvn og søvnhygiejne samt i søvnmeditationer og hypnose.
Familieterapeut og cand.mag. i psykologi
Ulla Drewsen Lidsmoes
Ulla er uddannet cand. mag i psykologi og har arbejdet med familier de sidste 16 år. Både i et kommunalt familiecenter, på institution for sårbare spædbørnsfamilier og de sidste 3 år som selvstændig familieterapeut hos Bedre Familieliv. Ulla trækker bl.a. på tilknytningsteorien og den neuroaffektive udviklingspsykologi, når hun forklarer, hvordan samspillet påvirker nervesystemerne hos børn og voksne, og hvordan det kan spille ind på søvnen.
Ulla underviser i børns følelsesmæssige udvikling, herunder regulering og barnets behov for sensitiv respons set i relation til søvn.
Lektor i neurovidenskabelig psykologi
Ali Amidi
Ali Amidi er lektor i Neurovidenskabelig Psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han til dagligt forsker og underviser i søvn og døgnrytmers betydning for vores trivsel og sundhed samt i behandlingen af søvnproblemer og forstyrrede døgnrytmer i både kliniske og ikke-kliniske populationer.
Ali underviser i cirkadisk rytme, søvnbehov, rytme, vågentid, søvnens opbygning, søvncykli, typer af søvn, kronotyper, søvnpres mm.
Phd i neurovidenskab og forsker i søvn og søvnsygdomme
Birgitte Rahbek Kornum
Birgitte Rahbek Kornum er lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme. Hun har en ph.d. i neurovidenskab og har tidligere arbejdet som forsker både i USA på Stanford University og i Danmark på Rigshospitalet. I dag forsker hun i søvnens biologi og særligt i interaktionen mellem immunforsvaret og søvn.
Ud over sin forskning bruger Birgitte tid på at formidle viden om søvn og er forfatter til bogen “Forstå din søvn”.
På Søvnuddannelsen fortæller Birgitte om vigtigheden af søvn og søvnens biologi.
Læge og forsker i søvn, døgnrytmer og sengevædning
Britt Borg
Britt er læge og har forsket i søvn og døgnrytmer hos børn med sengevædning siden 2010.
Hun har i 2023 haft et ophold på børnesøvncentret på Boston Children’s Hospital/Harvard Medical School i USA.
Britt har erfaring fra både børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midt.
Læge og ekspert i søvnmedicin og søvnapnø
Jan Ovesen
Jan Ovesen er læge hos Søvnexperten, som har søvnklinikker flere steder i Danmark. Her behandles søvnforstyrrelser og søvnsygdomme som fx søvnapnø og kronisk insomni.