Fire uger med søvn på skemaet

I samarbejde med Hvil tilbyder vi et forskningsbaseret digitalt forløb om søvn for skoleklasser. Gennem Hvil appen arbejder eleverne med deres søvnvaner sammen med deres lærere og forældre. Vi sparker forløbet i gang med et foredrag om søvn og følger op med et motivationsbesøg.

At investere i vores unges søvn er ikke bare en god idé - det er en nødvendighed! Derfor er vi særligt glade for vores samarbejde med Hvil, som inspirerer unge til at arbejde med deres søvnvaner.

Sov godt om natten og drøm stort om dagen

Sammen med Hvil for unge har vi lavet et forløb for skoleklasser, hvor I får mulighed for at investere i jeres unges trivsel og akademiske succes gennem et inspirerende og lærerigt søvnforløb på skolen.

Fire uger med søvn på skoleskemaet

Forløbet vi tilbyder, er et forskningsbaseret digitalt forløb i Hvil® appen, som er i øjenhøjde med de unge. Forløbet sparkes i gang med et foredrag om søvn for elever, lærere og forældre. Det er Karen Kildahl og Sine Ditlev Bihlet fra Center for Børn og Unges Søvn, der står for foredragene. I løbet af de fire uger, arbejder eleverne dagligt med søvnen gennem Hvil® appen og midtvejs kommer vi igen ud og arbejder med at inddrage eleverne i ansvaret for deres søvnvaner med masser af leg, gode råd og motivation.

Glade og robuste elever

Gennem det fire ugers forløb, udrustes eleverne med den nødvendige viden og redskaber til at forbedre deres søvnkvalitet og deres generelle trivsel samt læringsparathed. Sammen kan vi forvandle skolen til et sted fyldt med glade, veludhvilede unge klar til at erobre verden.

Søvnens betydning

Få indblik i, hvordan sund søvn påvirker unges mentale og fysiske velbefindende samt generelle trivsel og indlæringsevne.

Søvnspecialister

Få inspirerende og nødvendig viden om søvn fra førende specialister på området samt gode råd til at ændre og fastholde sunde søvnvaner.

Fastholdelse og motivation

Få eleverne op af stolene og fulde af motivation til at tage ansvar for og lykkes med deres nye søvn- og skærmvaner.

Digitalt søvnforløb

Giv jeres unge mulighed for at få et digitalt forløb med viden og sjove quizzer om søvn og skærmvaner i øjenhøjde med de unge.

Book et digitalt søvnforløb

Læs mere om Hvil for unge her >>
eller kontakt os for at høre mere og booke et søvnforløb til din skole.

Telefon: 31 10 17 42
Mail: karen@centerforsoevn.dk

Med projektet er jeg blevet bevidst om, hvor lidt jeg sover. Og så er jeg blevet bedre til ikke at se på en skærm inden jeg skal sove.

Elev fra Vejen Kommune

Jeg føler, at man er i meget bedre humør, når man kommer, og det er måske fordi man har fået den søvn, man skal have.

Elev fra Th. Langs Skole