Når vi arbejder med søvn hos børn og unge, er det i høj grad vigtigt at holde et blik på det vi kalder udløsende årsager til svær søvn. Og emnet er faktisk så vigtigt, at det fylder et helt modul på vores Søvnuddannelse for fagfolk. Her dykker vi ned i en lang række af udløsende årsager, lige fra traumer til øreproblematikker, fordøjelse, refluks, parasomnier og mange andre relevante emner.
Én af de udløsende årsager vi også kommer omkring på uddannelsen, er søvnapnø, også kaldet OSA (Obstruktiv Søvnapnø). For det er et emne, der er yderst relevant at kende til hvis man arbejder med børn og unges søvn.
Og vi mener at alle fagfolk bør kende til denne vigtige viden, så vi har allieret os med Overlæge, ph.d., Eva Kirkegaard Kiær, leder af Dansk Center for Søvnkirurgi, der i det følgende interview svarer på de mest grundlæggende spørgsmål om søvnapnø hos børn og unge.
Interview med Eva Kirkegaard Kiær om OSA/søvnapnø
1. Hvad er OSA?
OSA er en sygdom, der er kendetegnet ved periodevise aflukninger af svælget under søvn. Det udløser ophold/pauser i vejrtrækningen – såkaldte apnøer. Hos børn er OSA en del af samlebetegnelsen sleep disordered breathing (SDB).
2. Hvad er symptomerne?
Hos børn viser den sig oftest ved forstyrret/urolig søvn med opvågninger og kraftig snorken. Barnet sover også nogle gange med bagoverbøjet nakke, hvilket hjælper med at øge pladsen i halsen/svælget. Forældrene kan ofte berette om snorken, vejrtrækningspauser (apnøer), og forstyrret søvn. Om dagen kan barnet være træt og uoplagt, have koncentrationsbesvær, og svært ved at følge med i skolen – mens nogle børn med OSA vil fremstå hyperaktive (de holder sig fysisk aktive for at holde sig vågne, så de ikke går glip af noget).
Der er også nogle børn, som slet ikke har symptomer om dagen.
3. Hvad har det af konsekvenser?
Ubehandlet OSA øger risikoen for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme – også hos børn. Derudover kan sygdommen have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling generelt (se ovenstående).
4. Hvor stor er prævalensen?
Man regner med at 2-6% af børn i Danmark har behandlingskrævende søvnapnø. Hvis barnet har fem eller flere apnøer per times nattesøvn (moderat-svær OSA), anbefales behandling.
Sygdommen er særligt hyppig hos børn med medfødte sygdomme, der påvirker svælgets vækst, samt hos overvægtige børn.
5. Hvor skal man henvende sig? Henvise til?
I første omgang anbefales kontakt til en praktiserende øre-næse-hals-læge eller en børnelæge/søvnklinik. Hvis man vil til en børnelæge eller en søvnklinik, skal man henvises via egen læge. Det kræver ikke henvisning at bestille tid hos en praktiserende øre-næse-hals-læge.
Hos børn med andre sygdomme, som eksempelvis hjerte- eller hjernesygdomme, anbefales altid henvisning til en søvnklinik med henblik på udredning. De vil foretage en søvnregistrering, hvor barnet sover en nat med noget udstyr, der kan afklare, hvorvidt der er tale om behandlingskrævende søvnapnø.
6. Hvad gør man ved det? Kan det behandles?
Hos langt de fleste børn skyldes OSA store halsmandler og/eller hævede børnepolypper i næsesvælget. Man vil derfor ofte tilbyde fjernelse eller reduktion af det hævede væv. Såfremt det ikke er tilstrækkeligt, eller der ikke er hævet væv i svælget, kan barnet tilbydes behandling med continuous positive airway pressure (CPAP) eller andre operationer. Barnet skal under CPAP-behandling sove men en ansigtsmaske, der er forbundet til en maskine, der tilfører luft til svælget under apnøerne – herved sikres det, at barnet får ilt nok om natten.
Hos overvægtige børn bør hjælp til vægttab opstartes.
– Eva Kirkegaard Kiær, Overlæge, ph.d., Leder af Dansk Center for Søvnkirurgi, Rigshospitalet