Hvad er rytmiske bevægelser under søvnen?
Rytmiske bevægelser under søvn er en samlebetegnelse for gentagne, stereotype bevægelser, som især ses hos spædbørn og små børn. Den blev uafhængigt beskrevet først i 1905 af Zappert som jactatio capitis nocturna og af Cruchet som rhythmie du sommeil. Mange forældre oplever dette adfærdsmønster som forstyrrende og ofte også bekymrende. Særligt når bevægelserne er meget voldsomme og står på i længere tid. Særligt hovedstød beskrives af forældre som værende voldsomme at iagttage og kan forårsage høje lyde.
Eksempler på rytmiske bevægelser under søvnen
Disse rytmiske bevægelser kan se ud og forekomme på mange forskellige måder. Vi gennemgår derfor nogle eksempler:
Kropsvipning, bodysrocking/bodyrolling: Barnet kan vippe hele kroppen frem og tilbage. Eventuelt i kravlestilling hvor barnet bevæger sig frem og tilbage eller fra side til side. Det kan foregå i siddende stilling, hvor barnet gynger overkroppen, eller stående i sengen.
Hovedrulning, headrolling: Barnet ruller hovedet fra side til side i rygleje (kigger altså fra den ene side til den anden meget hurtigt efter hinanden.
Hovedstød, hovedkasten, headbanging: Barnet banker hovedet mod sengen gentagne gange. Det kan være imod madrassen, siden af sengen, væggen eller puden
Benstød, footrolling: benene eller armene kører på siden af sengen eller i madrassen i en rytmisk bevægelse eller der sparkes imod noget. Benene løftes fra underlaget og bankes i madrassen
Alle disse bevægelser kan altså opstå med både hoved, krop og lemmer, men faktisk også som lyde. Nogle børn laver brummen eller summen i rytmiske takter. Disse bevægelser og lyde kan opstå under indsovning eller under søvn.
Bevægelserne adskiller sig fra “restless legs syndrom” ved, at involvere ufrivillige muskelsammentrækninger under søvn, mens “restless legs syndrom” er trangen til at bevæge sig før søvn. Muskelbevægelser under REM-søvn er ofte trækninger og forekommer samtidig med normal søvn.
Hvorfor opstår rytmiske bevægelser under søvnen?
Der er ikke nogen endegyldig forklaring på bevægelserne. Men her finder du nogle af de teorier, som bruges til at beskrive årsagen til disse bevægelser under søvnen.
1. Barnet forsøger at berolige sig selv. En slags vuggen, som barnet selv kan lave. Altså tillærte bevægelser som fremkalder afslapning.
2. Barnet udvikler sin motoriske kontrol ved hjælp af disse gentagne bevægelser. De rytmiske bevægelser hjælper med at udvikle det vestibulære system hos små børn. Det er blevet observeret, at børn med underudviklede vestibulære systemer har gavn af at udføre lignende bevægelser i vågentid, der stimulerer det vestibulære system
3. Bevægelsen skyldes et umodent nervesystem. Denne teori understøttes af at bevægelserne forsvinder i takt med at barnet bliver ældre og bakkes op af overvågninger af søvnen med polysomnigrafi af hjernebølger der antyder, at lidelsen er knyttet til et “ustabilt årvågenhedsniveau” under hele NREM-søvnen.
4. I nogle familier ser man flere med bevægeforstyrrelser under søvnen. Der kan altså muligvis også være en genetisk sammenhæng. Særligt kan man se at enæggede flerlinger ofte gør det samme.
5. Bevægelserne er tillærte, selvstimulerende adfærd.
Er barnet vågent eller sovende?
Bevægelserne sker blandt andet, når barnet befinder sig i den første helt lette NREM søvn (døsighed), eller under søvnen i de dybere stadier af søvn. Langt oftest i 2. stadie NREM men det kan også ses under REM. Bevægelserne klassificeres som en parasomni og kan ikke huskes i vågen tilstand. Bevægelsen kan opstå kortvarigt eller i en længere række efter hinanden af op til 15 min varighed. Hvis man tager omkring barnets hoved, lægger barnet ned eller tager barnet op, vil bevægelsen som oftest stoppe, men kan opstå igen så snart barnet lægges eller slippes.
Er det normalt?
Søvnrelaterede rytmiske bevægelser er helt almindelige og forsvinder typisk, efterhånden som et barn bliver ældre. Men hvis disse bevægelser forårsager skade eller søvnproblemer, eller hvis de fortsætter ind i ungdomsårene og voksenalderen, kan de resultere i søvnrelateret rytmisk bevægelsesforstyrrelse. 66% af 9 måneders gamle babyer viser, i studier, tegn på rytmiske søvnrelaterede bevægelser. Dette tal falder naturligt med alderen til 33 % hos børn på 18 måneder og helt ned til 5% ved 5 års alderen.
Hvornår er det et problem?
Rytmiske bevægelser i sig selv er altså ikke unormale og udgør ikke nødvendigvis en lidelse. For at blive betragtet som en lidelse skal bevægelserne forstyrre søvnen markant, forringe funktionen i løbet af dagen eller forårsage skade. Det er oftest ikke tilfældet hos børn. Her er udfordringen, at det forstyrrer forældrenes søvn. Særligt hvis man ikke er vejledt i at bevægelsen er ufarlig og at man ikke behøver gribe ind medmindre der er risiko for skade. Børn med lukkede øjne er i et stadie af søvn, og hvis de ikke i dagstid virker plaget af bevægelserne i form af træthed eller skade, er der ikke grund til bekymring.
Nogle studier indikerer at rytmiske bevægelser under søvnen hos større børn ses oftere i forbindelse med downssyndrom, søvnapnø, restless legs, narkolepsi, epilepsi, ADHD og Autisme, men at bevægelserne her så oftest også ses i løbet af dagstid og ikke kun i forbindelse med søvn.
Det er dog vigtigt at påpege at det er helt normalt at små børn rokker i dagstid til musik eller i forbindelse med at de er ved at lære at kravle eller gå. Nogle indikerer også, at børn under tandfrembrud eller ved øresmerter kan rokke særligt meget i dagstid.
Langt de fleste børn og voksne med rytmisk bevægelsesforstyrrelse, har altså ingen andre abnormiteter, hverken i udvikling eller intelligens.
Søvnrelaterede rytmiske bevægelser kræver sjældent medicinsk intervention. Men hvis bevægelserne forstyrrer søvnen eller kan resultere i skade, skal familien kontakte en læge for evaluering og rådgivning. Er man i tvivl, så bed forældrene filme bevægelserne så man sammen kan kigge på adfærden.
Hvordan kan man vejlede?
Et yderst vigtigt element består i at lytte og bekræfte forældrene i at tilstanden er normal og oftest midlertidig. Der bør være fokus på, hvordan man sikrer forældrenes søvn samt hvordan man sikrer barnets sikkerhed under bevægelserne. Der kan være tale om ekstra polstring omkring indersiden af sengen. Husk altid at være opmærksom på principperne for at reducere risikoen for vuggedød.
Er der tale om søvnapnø (det kan du læse om i denne artikel) så skal denne behandles. Medicin er ofte ikke nødvendig hos børn, da symptomerne normalt aftager spontant, når barnet ældes. Men fordi lidelsen kan påvirke vågen adfærd, kan mange voksne, der fortsat har RMD, søge behandling.
Det gælder for mange parasomnier, at utilstrækkelig søvn forværrer symptomerne. Sørg derfor for at vejlede i søvnhygiejniske tiltag og nok søvn med respekt for døgnrytme og søvnpresregulering.
Kildehenvisninger
- American Academy of Sleep Medicine. (2014). The International Classification of Sleep Disorders – Third Edition (ICSD-3). Darien, IL.
https://aasm.org/ - Morse, A.M. & Kotagal, S. (2021, November 8). Sleep-related movement disorders in childhood. In R.D. Chervin (Ed.). UpToDate., Retrieved April 1, 2022, from
https://www.uptodate.com/contents/sleep-related-movement-disorders-in-childhood - Hayward-Koennecke, H. K., Werth, E., Valko, P. O., Baumann, C. R., & Poryazova, R. (2019). Sleep-related rhythmic movement disorder in triplets: Evidence for genetic predisposition? Journal of Clinical Sleep Medicine, 15(1), 157–158.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30621834/ - Vaughn, B. V. (2022, March 10). Approach to abnormal movements and behaviors during sleep. In A. Y. Avidan (Ed.). UpToDate., Retrieved April 1, 2022, from
https://www.uptodate.com/contents/approach-to-abnormal-movements-and-behaviors-during-sleep - Laganière, C., Pennestri, M. H., Rassu, A. L., Barateau, L., Chenini, S., Evangelista, E., Dauvilliers, Y., & Lopez, R. (2020). Disturbed nighttime sleep in children and adults with rhythmic movement disorder. Sleep, 43(12), zsaa105.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32459316/ - Gall, M., Kohn, B., Wiesmeyr, C., van Sluijs, R. M., Wilhelm, E., Rondei, Q., Jäger, L., Achermann, P., Landolt, H. P., Jenni, O. G., Riener, R., Garn, H., & Hill, C. M. (2019). A novel approach to assess sleep-related rhythmic movement disorder in children using automatic 3D analysis. Frontiers in Psychiatry, 10, 709.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31681030/ - Kose, C., Wood, I., Gwyther, A., Basnet, S., Gaskell, C., Gringras, P., Elphick, H., Evans, H., & Hill, C. M. (2021). Sleep-related rhythmic movement disorder in young children with Down syndrome: Prevalence and clinical features. Brain Sciences, 11(10), 1326.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34679391/ - Moturi, S., & Avis, K. (2010). Assessment and treatment of common pediatric sleep disorders. Psychiatry, 7(6), 24–37.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20622943/ - Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development (NICHD). (n.d.). Ways to Reduce The Risk Of SIDS And Other Sleep-Related Causes Of Infant Death., Retrieved April 6, 2022, from
https://safetosleep.nichd.nih.gov/safesleepbasics/risk/reduce - Chiaro, G., Maestri, M., Riccardi, S., Haba-Rubio, J., Miano, S., Bassetti, C. L., Heinzer, R. C., & Manconi, M. (2017). Sleep-related rhythmic movement disorder and obstructive sleep apnea in five adult patients. Journal of Clinical Sleep Medicine, 13(10), 1213–1217.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28859719/ - 1.Diagnostic and Coding Manual. 2nd ed. Westchester, IL: American Academy of Sleep Medicine; 2005. American Academy of Sleep Medicine. International Classification of Sleep Disorders. [Google Scholar]
- 2.Mayer G, Wilde-Frenz J, Kurella B. Sleep related rhythmic movement disorder revisited. J Sleep Res. 2007;16:110–6. doi: 10.1111/j.1365-2869.2007.00577.x. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- 3.Smith PE. Epilepsy: Mimics, borderland and chameleons. Pract Neurol. 2012;12:299–307. doi: 10.1136/practneurol-2012-000304. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- 4.Iber C, Ancoli-Israel S, Chesson A, Quan SF, editors. The AASM Manual for the Scoring of Sleep and Associated Events: Rules, terminology, and technical specification. 1st ed. Westchester, IL: American Academy of Sleep Medicine; 2007. [Google Scholar]
- 5.Walters AS, Silvestri R, Zucconi M, Chandrashekariah R, Konofal E. Review of the possible relationship and hypothetical links between attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) and the simple sleep related movement disorders, parasomnias, hypersomnias, and circadian rhythm disorders. J Clin Sleep Med. 2008;4:591–600. [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 6.Manchanda S. A movement disorder in sleep. J Clin Sleep Med. 2005;1:309–10. [PubMed] [Google Scholar]
- 7.Boursoulian LJ, Schenck CH, Mahowald MW, Lagrange AH. Differentiating parasomnias from nocturnal seizures. J Clin Sleep Med. 2012;8:108–12. doi: 10.5664/jcsm.1676. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 8.Derry CP, Harvey AS, Walker MC, Duncan JS, Berkovic SF. NREM arousal parasomnias and their distinction from nocturnal frontal lobe epilepsy: A video EEG analysis. Sleep. 2009;32:1637–44. doi: 10.1093/sleep/32.12.1637. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 9.Mahowald MW. Other parasomnias. In: Kryger MH, Dement W, Roth T, editors. Principles and practice of sleep medicine. St Louis, Missouri: Elsevier Saunders; 2011. pp. 1098–105. [Google Scholar]
- 10.Attarian H, Ward N, Schuman S. A multigenerational family with persistent sleep related rhythmic movement disorder (RMD) and insomnia. J Clin Sleep Med. 2009;5:571–2. [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 11.Xu Z, Anderson KN, Shneerson JM. Association of idiopathic rapid eye movement sleep behavior disorder in an adult with persistent, childhood onset rhythmic movement disorder. J Clin Sleep Med. 2009;5:374–5. [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 12.Halász P, Kelemen A, Szűcs A. Physiopathogenetic interrelationship between nocturnal frontal lobe epilepsy and NREM arousal parasomnias. Epilepsy Res Treat. 2012;2012:312693. doi: 10.1155/2012/312693. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 13.Yeh SB, Schenck CH. Atypical headbanging presentation of idiopathic sleep related rhythmic movement disorder: Three cases with video-polysomnographic documentation. J Clin Sleep Med. 2012;8:403–11. doi: 10.5664/jcsm.2034. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- 14.Manni R, Tartara A. Clonazepam treatment of rhythmic movement disorders. Sleep. 1997;20:812. doi: 10.1093/sleep/20.9.812. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- 15.Merlino G, Serafini A, Dolso P, Canesin R, Valente M, Gigli GL. Association of body rolling, leg rolling, and rhythmic feet movements in a young adult: A video-polysomnographic study performed before and after one night of clonazepam. Mov Disord. 2008;23:602–7. doi: 10.1002/mds.21902. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- 16.Gharagozlou P, Seyffert M, Santos R, Chokroverty S. Rhythmic movement disorder associated with respiratory arousals and improved by CPAP titration in a patient with restless legs syndrome and sleep apnea. Sleep Med. 2009;10:501–3. doi: 10.1016/j.sleep.2009.03.003. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- Attarian H, Ward N, Schuman C. A multigenerational family with persistent sleep related rhythmic movement disorder (RMD) and insomnia. J Clin Sleep Med. 2009;5:571–2. [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
