Night terror, eller søvnrædsel som det også kaldes, er et fænomen som mellem 1 og 4% af familier stifter bekendtskab med i løbet af deres børns barndom. Det opstår kun sjældent før 1-års alderen og topper oftest i 3-5 års alderen. Og inden vi dykker videre ned i hvad det er, hvorfor det opstår og HVAD du kan gøre ved det, skal vi begynde med at slå fast at tilstanden er helt ufarlig og ikke et udtryk for sygdom eller at der er noget galt med dit barn. Og hvorfor er det vigtigt at slå fast? Det er det fordi night terror kan opleves meget voldsomt for forældrene. Og mange forældre bliver derfor, forståeligt, bekymrede for, at deres barns night terror er udtryk for et barn i mistrivsel eller at selve oplevelsen er skadelig eller ubehagelig for deres barn. Viden om hvad det er og hvorfor det opstår, kan derfor være en stor hjælp til dig som forælder, så du kan slippe bekymringerne og finde en god måde at håndtere situationen på, når det opstår.
Så lad os dykke dybere ned i hvad der er på spil.
Hvad er night terror og hvordan ser det ud?
Mange forældre beskriver et night terror som en episode hvor barnet vågner (ofte efter 1-3 timer efter barnet er faldet i søvn) og græder eller skriger voldsomt. Når forældrene forsøger at trøste barnet, har det sjældent den effekt, som trøst normalt har. Barnet har ofte åbne øjne, men er ikke til at komme i kontakt med. Blikket kan nærmest virke helt fjernt eller stirrende. Mange oplever barnet som bange og afvisende overfor forældrenes forsøg på at trøste og berolige. Ofte er barnet også fysisk aktiv og sidder op – nogle slår, kaster sig rundt i sengen eller skubber forældrene væk. Indimellem forværres barnets reaktion med fysisk kontakt fra forældrene. Barnet har også ofte hurtig vejrtrækning, hjertebanken og svedtendens. Episoden varer typisk fra 10-45 minutter og helt gennemgående er det, at barnet tilsyneladende ikke kan “vækkes” Puha! Ikke underligt at forældre bliver forskrækkede og utrygge af sådan en omgang! Så lad os skynde os videre til, hvorfor du kan sænke skuldrene og ikke være bekymret.
Hvad sker der i dit barn under et night terror?
Søvnrædsel eller natteskræk er ikke det samme som mareridt. Mens mareridt forekommer under drømmesøvnen (REM-søvn), sker natteskræk under den dybe non-REM søvn. Vi vender tilbage til hvordan du kender forskel på mareridt og night terror, længere nede i artiklen. For nu starter vi med at et night terror slet og ret skyldes et umodent centralnervesystem. Og det betyder ikke at dit barn er umodent eller bagud. Vi skal lige et lille smut omkring hjernen, så du bedre kan se for dig, hvad der sker.
Oppe i hjernen har vi et område der styrer hvilke dele af hjernen, der skal være aktive under søvnen. Det er ret smart, for det betyder at vi kan lukke nogle områder ned så vi kan fastholde den sunde søvn og ikke bliver vækket af en flue eller en seng der knirker, men samtidig kan holde andre områder “alert” så vi til gengæld er sikre på at vågne hvis noget er vigtigt, som at vi skal tisse eller kaste op f.eks. Når det bliver styret korrekt, giver det altså den perfekte balance for dyb søvn. Hos små børn kan denne styring dog godt være lidt umoden. Og det betyder at hjernen kan komme til at aktivere kroppen (der i denne del af søvnfasen arbejder med en masse fysiologiske processer), mens bevidstheden forbliver slukket. Sikke et roderi, ja! Men ikke farligt.
Hvis du er lidt træt mens du læser om det her, har vi lavet en forklaring du måske bedre kan forestille dig:
Forestil dig, at hjernen er som en travl lufthavn med mange forskellige fly, der repræsenterer forskellige funktioner og aktiviteter. Kontroltårnet i lufthavnen styrer, hvilke fly der må lette og lande, og sørger for, at alt foregår sikkert og organiseret. Når vi sover, arbejder kontroltårnet for at sikre, at de fly, der styrer vores bevægelser og reaktioner, bliver holdt på jorden, mens andre fly, som er ansvarlige for hvile og genopbygning, har lov til at lette og flyve rundt. Dette skaber en balance, hvor vi kan sove dybt og roligt.
Men hos små børn, der har et umodent kontroltårn, kan der nogle gange ske fejl. Det svarer til, at kontroltårnet giver tilladelse til, at nogle af de forkerte fly letter midt om natten. Pludselig begynder flyene, der styrer barnets bevægelser, at lette, mens flyene, der styrer bevidstheden, stadig er på jorden. Dette resulterer i, at barnets krop begynder at bevæge sig voldsomt rundt, som om det er i fuld aktivitet, selvom deres bevidsthed stadig sover. Barnet kan skrige, kaste sig rundt i sengen eller virke bange, men de er faktisk ikke vågne og vil ikke kunne huske noget af det næste dag.
Denne midlertidige forvirring i kontroltårnet – hvor de forkerte fly får lov til at lette – er det, vi ser som night terror. Det kan se voldsomt ud, men det er ikke farligt, og barnet tager ikke skade. Når barnet vokser, og kontroltårnet i hjernen bliver mere erfarent, vil disse fejl blive sjældnere, og episoderne med night terror vil forsvinde.
Hvad er forskellen på mareridt og night terror?
Ved første øjekast forveksler mange forældre de første tilfælde af night terror med et voldsomt mareridt. Men det er vigtigt at kunne kende forskel på mareridt og night terror, så du eller din partner kan håndtere situationen bedst muligt.
Vi kender allesammen følelsen af at vågne, badet sved, fra et ubehageligt mareridt, som endda kan hænge i kroppen helt op ad næste dag. Og det er derfor helt naturligt at du som forælder bliver ked af det hvis du tror at dit barns night terror giver ham eller hende den oplevelse af mareridt som du nemt kan genkende og gerne vil skærme dit barn for.
Men et night terror gør sig netop gældende ved, at barnet ikke har tændt for bevidstheden. Den ligger trygt og godt i den dybe søvn, mens barnets krop flagrer rundt i “vågen” tilstand uden bevidstheden til at styre kropslige reaktioner. Helt skørt! Men ikke farligt. Dit barn vil derfor heller ikke registrere “oplevelsen” i bevidstheden. Dit barn vil simpelthen slet ikke kunne huske det. Det er kun dig, der har “fornøjelsen” af den oplevelse i hukommelsen.
Ved et mareridt vil du ofte kunne trøste dit barn og dit barn vil ofte kunne huske drømmen. Ved et mareridt kan barnet også oftest have lukkede øjne, indtil det vågner af drømmen og din trøst. Det vil ofte søge dig, kalde på dig og have lyst til at have dig tæt på. Et mareridt gør også kun kortvarigt dit barn ked af det og fysisk berøring, kram, sut, bamse eller lignende vil få dit barn i ro hurtigt igen.
Hvad kan jeg gøre for at undgå eller mindske night terror?
Når nu vi har slået fast at night terror eller søvnrædsel i virkeligheden mere er udtryk for hvordan det føles for jer som forældre, end det føles for jeres barn i situationen, så kan vi godt forstå hvis I godt kunne tænke jer at undgå det! Desværre er den mest gennemgående forskningsbaserede “behandling” af night terror: Vent og hold ud. Der findes altså ikke forskning der entydigt peger på en night terror behandling som kan få det til at forsvinde, ud over at man afventer centralnervesystemets modning. Gaaab! Vi oplever alligevel at der er en række råd der i klinisk praksis ofte har en effekt. Og mens vi venter på forskningen, kan du som forælder forsøge dig med nogle af dem. Først findes der en række råd, der lægger op til at du kan prøve dig frem og se om det har den ønskede virkning lige præcis hos jeres barn. Det er altså råd som du ufarligt kan give dig i kast med og se om de virker for jer. Vi starter med de ting du kan prøve når først du sidder i situationen og så går vi bagefter ind i hvad du kan gøre for at komme det i forkøbet eller helt undgå flere night terror episoder:
—> Det kan du gøre, når dit barn ER i night terror:
- Undgå fysisk kontakt
Selvom det kan være dit instinkt at tage barnet op og trøste det, kan dette faktisk gøre situationen værre. Berøring kan øge barnets forvirring, fordi det kun er kroppen og ikke bevidstheden, der kan reagere. - Skab sikre omgivelser
Placer barnet et sikkert sted, hvor det ikke kan skade sig selv. Overvej at bruge en ekstra sengerand for at beskytte mod tremmerne. - Tal roligt og beroligende
Sæt dig ved siden af barnet og tal med en rolig stemme. Fortæl barnet, at alt er i orden, og at du er der for at passe på dem. Du kan også synge eller nynne en stille, genkendelig sang. Dette virker for nogle og for andre eskalerer situationen. Mærk efter. Det kan være svært at sidde stille og kigge på barnets reaktion uden at tale beroligende, men for nogle kan det forkorte hele seancen, at man bare er stille og sidder ved barnet. - Hold en rolig energi og mimik
Hvis barnet vågner op eller bliver vækket fra sit night terror, kan barnet virke meget desorienteret og forvirret. Barnet kan ikke huske hvad der er sket, men det kan godt fysisk mærke at dets krop har været i høj aktivitet med høj puls, blodtryk og svedtendens. Her er det væsentlig at du bevare roen og er opmærksom på ikke at skræmme barnet, fordi du synes at det var overvældende at se dit barn sådan.
—> Det kan du gøre, for at mindske eller undgå night terrors hos børn
Vi skal starte med at sige, at du ikke kan være sikker på at kunne undgå night terror. Det er som sagt en uskyldig fejl i et kompliceret søvnsystem for barnets umodne styresystem som er under udvikling. Men vi ser alligevel et par tiltag, som ofte har positiv effekt på de børn som ofte oplever natteskræk.
- Regelmæssig søvnrytme og NOK søvn
Sørg for, at dit barn har en stabil og regelmæssig søvnrytme. Om ikke andet, så kan en stabil rytme hjælpe med at få et overblik over hvornår episoderne opstår, så I kan komme dem i forkøbet. Og meget ofte ser vi, at en stabil rytme også kan skabe rammer for en optimal mængde af søvn for dit barn helt overordnet set. Og nok søvn kan i sig selv få night terror episoderne til at mindskes eller helt forsvinde. Er du i tvivl om hvordan du kan få døgnet til at gå bedre op, har vi lavet et kursus om Søvnens Matematik, som vi anbefaler varmt til det formål. Eller du kan læse vores artikel om Søvnens Matematik her. - Registrering af episoder og ændring af mønstre
Ved at registrere dit barns søvn i en periode, kan du forhåbentlig danne dig et overblik over mønstre i hans eller hendes søvn. Til dét anbefaler vi at du bruger en Søvnlog. Du kan hente vores søvnlog her. Hvis night terror episoderne sker på nogenlunde samme tid, eller med samme tidsinterval fra barnet bliver puttet så åbner det op for muligheden for at “forstyrre” det mønster I ser. Her vil I så kunne vække barnet, lige så forsigtigt og roligt, et kvarters tid før dit barn ellers ville ende i et night terror. Her kan du f.eks. bare vende barnet forsigtigt om på den anden side, ae det på kinden og give dynen på igen. Ikke noget voldsomt, men vækning nok til at den søvncyklus barnet er i, forstyrres. Gentag dette hver dag i en uge og se om det har en effekt. Sammen med den stabile døgnrytme oplever vi faktisk overraskende ofte, at det har en virkelig god effekt!
Sænk skuldrene og giv dig selv eller din partner et kram
Så helt afsluttende skal vi lige igen slå helt fast: Et night terror er IKKE udtryk for at dit barn mistrives. Det handler ikke om at du måske havde mindre tålmodighed ved putningen eller at afleveringen i vuggestuen ikke var god eller at dit barn mangler omsorg. Det er ikke et udtryk for at nogen har gjort noget forkert ❤️
Men det er hårdt, ubehageligt og svært at være i når man sidder med et barn i night terror. Så stort kram til dig og vi håber viden i den her artikel kan hjælpe dig til at bevare roen og måske endda få bugt med de natlige rædsels-eskapader! Night terror eller søvnrædsel er nemlig langt mere et passende udtryk for hvordan fænomenet opleves for DIG som forælder, end hvordan det opleves for dit barn.
Få mere viden om night terror
Søvnrædsel på sundhed.dk
Night terrors på kidshealth.org
Night terrors (National library of medicine)
Night terrors på sleepfoundation.org
