Hvor lang er en god lur?

Af
en bamse der sover lur under dynen

I Danmark har vi tradition for at opfatte en lang (og god) lur som noget der varer 2,5 til 3 timer. Vi er stødt på mange antagelser om at luren skal være lang for at børn får den optimale restitution og kan nå i, blandt andet, dyb søvn. Vi støder også tit på antagelsen om at børn skal sove et vist antal timer om dagen versus om natten i specifikke aldre. Vi hører også tit klokkeslæt på dagen angivet som max for hvor langt en lur må være. Eller at sengetid om aftenen altid er at foretrække kl. 19:30.

Det er alt sammen myter. Og i denne artikel vil vi folde forskningen på området ud, så vi kan begynde at kigge på luren med nye øjne – eller i hvert fald med nyere briller. Og inden du læser videre: Vi taler i denne artikel ikke om spædbørn. Studier, artikler og anbefalinger vi trækker frem her, er lavet på baggrund at raske børn i alderen 1 år og opefter.

Hvorfor skal vi tale om længden på luren?

Denne artikel skal ses som et indspark til oplysning og refleksion i de sager, hvor søvnen er svær i en familie. Og hvad har det så at gøre med længden på luren? Forskningen tyder nemlig på, at lurens længde kan have en stor betydning for, hvordan barnets øvrige sovende timer fordeler sig i mængde og kvalitet.

Denne artikel har ikke til hensigt at vi i Danmark ændrer hele kulturen omkring middagslur. Lur er en rigtig god ting. Det viser forskningen også tydeligt. Der vil også være mange børn som sover en lang lur og sover dejligt om natten. I nogle familier, hvor man skal meget tidligt op er det måske faktisk til luren at man kan få indhentet noget søvn. Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at man aldrig ændrer noget, der ikke er gået i stykker. Luren kan ikke tilskrives al elendighed omkring søvn. Men denne viden er vigtig i arbejdet hen imod god søvn for barnet hele døgnet. Søvn avler nemlig ikke søvn. Skulle du være stødt på dette, vil jeg opfordre dig til at læse denne artikel.

Hvad viser forskningen om den gyldne lur?

For det første, antyder forskning at børn med fordel overgår til dét man kalder bifasisk søvn, senest ved 18 måneders alderen. Det betyder at man sover et langt stræk om natten og én lur i løbet af dagen. I praksis kan nogle børn dette allerede fra et år. Mange børn er dog 14-15 måneder, før de kan være vågne tilstrækkeligt længe til at få opfyldt deres vågenbehov på kun 2 vågne perioder. Studier angiver at mange børn med fordel kan overgå til monofasisk søvn i 2-4 års alderen. Altså at man kun sover én gang i døgnet, nemlig om natten.

Placering af luren betyder noget

Længden på lure samt disses placering på døgnet, har beviseligt konsekvens for tidspunktet for nattesøvn, for mængden af søvn samt antallet af opvågninger. I studier ses der tydeligt at lure skal placeres med balance, både i tidspunkt og varighed. Et studie angiver at lange lure hele døgnet påvirker nattesøvnen negativt. Det samme gør sig gældende for lure, som ligger for sent uanset længden på luren. Dette studie angiver at en optimal placering af en lur ligger 1/3 til en 1/2 inde i barnets vågne tid. Dette understøttes i høj grad af vores viden omkring søvnpres-regulering. Vi skal nemlig have været vågne i længere tid op til natten så vores søvnpres er højest inden vi skal tage det længste søvnenstræk på døgnet. Frem for at vågenperioden om morgenen er længst og derfor giver mere træthed til luren.

Mange studier lavet på børns søvn er behæftet med stor usikkerhed. Det er de blandt andet fordi resultaterne er indberettet ved hjælp af spørgeskemaer. Men i et studie fra 2016 har man rekrutteret 50 raske småbørn på cirka 1,5 år og målt deres søvn både ved hjælp af forældrenes søvndagbog suppleret med aktigrafiske enheder. Altså et bælte omkring barnet, som registrerer søvnen. Her så man en beviselig negativ sammenhæng imellem varigheden af lur og varigheden af nattesøvnen samt begyndelsestidspunktet for hvornår børnene faldt i søvn om aftenen. Modsat fandt man også en beviseligt positiv sammenhæng imellem lur-timing og søvn.

Resultaterne i dette studie tyder altså på er dét at en lur kontrolleres i varighed og starter tidligere om eftermiddagen, kan give længere nattesøvn.

Men hvor lang er en god lur så?

Jeg ønsker lige at henvise tilbage til, at der er absolut ingen grund til at vække børn der tager en lang lur midt på dagen, hvis de sover godt om natten og er godt tilpas i deres vågne timer. Men jeg ønsker at henlede opmærksomheden på at en god lur i mange studier ofte refereres til, som et sted mellem 60 og 90 minutter. Dette kan i høj grad også være med til at normalisere rigtig mange børns søvn og berolige både forældre og fagfolk. Skal vi så vække børnene fra lur efter 60-90 minutter? Det skal vi ikke, medmindre det foregår i et større samarbejde mellem f.eks. forældre og institution i en periode, hvor et barn med svær søvn skal hjælpes til at øge mængden af søvn på døgnbasis. Men i dét tilfælde, skal du som fagperson ikke være bekymret for, om luren så bliver for kort, til at barnet kan få alt det gode fra luren med.

Søvnens tur rundt

Søvnen er opdelt i forskellige faser. Stadie ét og to Nrem, som er en lettere form for søvn, dyb Nrem søvn samt rem-søvn. Disse forskellige stadier har forskellige evner til at restituere vores krop og sind. Under en hel søvncyklus når hjernen altså igennem alle disse 4 stadier. En søvncyklus for helt små børn kan vare helt ned til 30 minutter. Derfor vil nogle børn kunne nå 3 søvncyklusser på 1,5 time. Langsomt øges søvncyklussens længde, hvor den hos toårige nogle gange er omkring 60 minutter. Hos voksne ligger den på cirka 90 minutter.

Andre steder i verden

National sleep foundation (NSF) anbefaler børn i 1-2 års alderen en lur på 1-2 timer i løbet af dagen.

University og massachusetts Amherts studio har i 2013 undersøgt effekten af lure på børns hukommelse, som her viste at lure på cirka 90 minutter forbedrede børns evne til at huske nyligt lærte informationer. Dette studie angiver at en lur på 60-90 minutter sikrer, at barnet gennemgår mindst en hel søvncyklus, hvilket giver bedre kognitiv restitution.

I et studie om lur og opmærksomhed fra 2017, finder man at lure helt klart forbedrer opmærksomheden hos førskolebørn og støtter deres kognitive funktioner og læringsevner samtidig understøtter de anbefalingen om at den daglige lur på 60-90 minutter er gavnligt for børn i alderen 1-3 år både for deres generelle udvikling, men specifikt for deres hukommelse og opmærksomhed

Australske retningslinjer, som baseres på metaanalyser og empiriske studier, anbefaler at børn i alderen 1-3 år får én lur på 60-90 minutter dagligt.

Hvad med mavefornemmelsen?

Praksis erfaring er en fantastisk ting. Vi var ingen steder uden erfarne fagfolk med speciale i lige præcis deres område og mange ting med søvnen kan løses med mavefornemmelser og evnen til at læse børns trivsel. Men en gang imellem dukker der alligevel undersøgelser op som indikerer at det vi går og gør, selv i Danmark, ikke nødvendigvis er det helt rigtige. Fagfolk i Danmark er dygtige. Alle ønsker som udgangspunkt at gøre det rigtige og det gode og vi vil strække os langt i omsorgsfagene. Det ser vi også tydeligt når vi møder fagfolk på uddannelsen, til foredrag, temadage, møder og webinarer. Vi ser en stor interesse i at gøre det rigtige. Artiklen her handler derfor ikke om at du som fagperson skal fjerne din mavefornemmelse i dit arbejde med børnenes trivsel. Men indimellem kan det alligevel udvikle vores forståelse af tingenes tilstand, når vi får et par nye briller på.

Kildehenvisninger

Relaterede artikler