Velkommen til Center for Søvns ressourcebank
Bliv klogere på søvnens biologi
Få en lille smagsprøve på den viden om søvn, du kan få på Søvnuddannelsen. Du får forståelse for, hvordan døgnrytme og søvnpres påvirker søvnen og konkrete redskaber til at arbejde med søvnudfordringer. E-bogen indeholder også en søvnlog, du kan printe og bruge i arbejdet med børn, unge og familier.
Sund søvnpraksis i daginstitutioner
Børn, som tidligt i livet støttes til en god soverytme, har væsentligt større sandsynlighed for gode sovevaner resten af livet. Vores søvnpolitik indeholder vores bedste bud på, hvordan man kan etablere et samarbejde mellem institution og forældre, som støtter en sund søvnpraksis for børnene.
Hvem står bag ressourcerne om søvn?
Karen Kildahl og Sine Ditlev Bihlet står bag Center for Børn og Unges Søvn.
Karen Kildahl har arbejdet med familiedannelse, sundhedsfremme og trivsel i børnefamilier siden 2009. Hun er uddannet jordemoder og børnesundhedsvejleder med speciale i søvn og har stor praksiserfaring med familier med søvnudfordringer. Til daglig driver hun Søvnologen, hvor hun holder foredrag, undervisning og konsultationer.
Sine Ditlev Bihlet er ligesom Karen en kæmpe søvnnørd. Sine har beskæftiget sig professionelt med børn i over 15 år som sygeplejerske og specielt med børns søvn som sundhedsplejerske. Sine har sin egen virksomhed Søvnplejersken, hvor hun tilbyder individuelle søvnkonsultationer til familier samt foredrag og undervisning. Er du stødt på bogen Tryg søvn? Den har Sine skrevet.