Tilskud og rabat

Få overblik over mulighederne for rabat og tilskud til Søvnuddannelsen

Søg kompetencemidler til efteruddannelse

Der findes flere kompetencefonde, hvor du kan søge midler til kompetenceudvikling og videreuddannelse. 

Her på siden har vi samlet information om de mest relevante kompetencefonde og en række gode råd til din ansøgningsproces. Har du brug for konkret hjælp til din ansøgning, skal du kontakte fonden direkte.

Hvilke kompetencefonde kan jeg søge?

Søg kompetencemidler direkte via fondenes hjemmesider.

Den Statslige Kompetencefond

Den Statslige Kompetencefond er en fond, du kan søge, hvis du er ansat i staten.

Fonden er delt i 5 puljer:

  • Akademikerne: DJØF, DM, IDA, HOD, GL med flere.
  • CO10: Politiforbundet, Centralforening for Stampersonel, Dansk Told- & Skatteforbund, Dansk Sygeplejeråd med flere.
  • LC: Frie Skolers Forhandlingsfællesskab, Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening med flere.
  • OAO – HK Stat: HK Stat, herunder HK Trafik og Jernbane.
  • OAO – Øvrige: 3F, HKKF, Fængselsforbundet, Serviceforbundet, FAKK, Dansk Jernbaneforbund og Dansk Metal med flere.

Denne fond kan også søges til uddannelser, som ikke står på positivlisten og til kurser uden ECTS-kreditering.

Du kan læse mere og søge Den Statslige Kompetencefond her.

Den Kommunale Kompetencefond

Du kan søge Den Kommunale Kompetencefond, hvis du er kommunalt ansat med en overenskomstaftale mellem KL og en af følgende organisationer: BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, 3F – Fagligt Fælles Forbund eller AC – Akademikerne.

Denne fond kan også søges til uddannelser, som ikke står på positivlisten. 

Du kan læse mere og søge Den Kommunale Kompetencefond her.

Andre kompetencefonde
Der findes mange andre kompetencefonde og –puljer. Er du i tvivl om, hvor du kan søge kompetencemidler, kan du altid spørge din fagforening og/eller din arbejdsgiver.

Ofte stillede spørgsmål om kompetencemidler

Find svar på de spørgsmål, vi typisk får, om kompetencefonde og -midler.

Kan jeg få tilskud til uddannelser, der ikke er på positivlisten?

Ja, det kan du godt. Både Den Statslige Kompetencefond og Den Kommunale Kompetencefond giver tilskud til uddannelse og kurser, som ikke står på positivlisten.

Hvem kan søge kompetencemidler?

Du kan læse om målgrupper og krav på de forskellige fondes hjemmesider.

Hvordan søger man midler til efteruddannelse?

Alle ansøgninger er elektroniske. Du søger direkte via fondens hjemmeside og ansøgningsprocessen ser som regel sådan her ud:

  1. Tal med din leder og/eller TR om den uddannelse, du vil søge midler til.
  2. Læs op på reglerne og kravene ved den fond, der er relevant for dig – og sørg for at din leder/TR ved, hvornår de skal sidde klar til at godkende din ansøgning.
  3. Udfyld ansøgningsskemaet på hjemmesiden for den fond, du har valgt – og gør det i god tid, så ansøgningen ligger klar til godkendelse, når fonden åbner for nye ansøgere.
  4. Få din leder/TR til at godkende din ansøgning så snart fonden åbner.
  5. Vent på svar fra fonden, som behandler din ansøgning.

De fleste fonde har guides og tjeklister på deres hjemmesider, hvor du kan finde hjælp til netop din ansøgning.

Få mængderabat på Søvnuddannelsen

Vi oplever, at det giver god mening, at uddanne flere søvnvejledere i samme kommune. Søvnvejlederne sparrer med hinanden og giver deres viden videre til andre fagpersoner i kommunen, som skaber bedre resultater ude hos familierne. Flere kommuner sætter søvn på dagsordnen, og det engagement hylder vi med en mængderabat!

Ved tilmelding af 5 eller flere deltagere til samme hold, er der 10% rabat til deltager nr. 5, 6, 7 osv.

Tilmelder du 5 eller flere deltagere i en earlybird-periode, sparer du yderligere 3000 kr. pr. deltager – oveni mængderabatten for deltager 5 og opefter.

Det betyder faktisk, at deltager nr. 5 kan få en gratis plads på uddannelsen!

Hvor mange skal tage Søvnuddannelsen i din kommune?

Læs vilkårene for mængderabatten i bunden af siden – og læs mere om Søvnuddannelsen her:

Randers Kommune åbner søvnklinik med 3 nyuddannede søvnvejledere

Dorthe Taudal Jensen, ledende sundhedsplejerske i Randers Kommune, fortæller:

“I Randers kommunes sundhedspleje har vi sat et ambitiøst projekt i gang – Vi kalder det SOV GODT RANDERS.

Projektet er politisk støttet med midler fordelt over 2 år og indebærer, at vi uddanner tre søvnvejledere og så opretter vi en søvnklinik, som bemandes af de tre søvnvejledere.

I søvnklinikken kan søvnvejlederne tilbyde sparring til alle sundhedsplejersker i kommunen, så den enkelte sundhedsplejerske kan bruge den nye og specifikke viden i alle kontakter, hvor det er relevant. De tre søvnvejledere udarbejder materialer til undervisning og skal være de fagligt opdaterede personer i Randers kommune – når det handler om børn og unges søvn.

Alle skolesundhedsplejersker får en hel dags undervisning af Center for Børn og Unges Søvn og skal efterfølgende ud og tale om søvn i en udvalgt årgang på alle kommunens skoler. Alle småbørnssundhedsplejersker får en udviklingsdag med Center for Børn og Unges Søvn og skal efterfølgende ud og holde søvnoplæg på alle dagtilbud.

Vi sætter søvn på dagsordenen i sundhedsplejen i Randers – fordi vi ved, det bøvler derude – og fordi vi ved, at søvn er fundamentet under trivsel bredt i familierne. Det er meningsfuldt og fagligt ligger opgaven godt i Sundhedsplejen – fordi vi ser alle familier og kan sætte ind med en tidlig vejledning og dermed i bedste fald forebygge, at søvn bliver en udfordring.

Mød Lisbeth Christensen – en af de nyuddannede søvnvejledere i Randers Kommune:

Vilkår for mængderabat på Søvnuddannelsen:
Ved tilmelding af 5 eller flere deltagere på samme hold, opnås 10% rabat på deltagerprisen for deltager nr. 5 og opefter. De første 4 deltagere betaler fortsat fuld pris. Mængderabatten kan ikke fordeles på deltagere spredt over flere hold, dvs. at alle 5+ deltagere skal være tilmeldt samme hold. Tilmelder man 5+ deltagere inden for en earlybird-periode, lægges earlybird-rabatten for alle deltagere oveni mængderabatten. Ved tilmelding af deltagere med mængderabat vælges faktura som betalingsmetode, og rabatten fratrækkes inden du modtager din faktura.