Start med søvnen - centerforsoevn.dk

Når vi afholder temadage, foredrag eller uddanner fagfolk i søvn, fornemmer vi, at der er mange holdninger til søvnvejledning. Mange forskellige holdninger til, hvor meget man kan og skal blande sig i søvnen i hjemmet. Holdninger til om det er vigtigt. Om det løser sig selv? Og her håber vi at kunne bidrage til at se søvnens rolle i trivsel i et nyt perspektiv. Og som en vigtig brik, der er meget mere end blot et symptom.

Er søvnen et symptom eller et værktøj?

Når vi som fagpersoner møder børn og unge i mistrivsel, leder vi ofte efter årsager i miljø, relationer eller psykiske belastninger. Og med god grund – for der er sjældent én forklaring når trivslen er dårlig eller bare mindre god. Men alt for ofte bliver søvnen overset, selvom den både kan være et symptom på mistrivsel og et værktøj til at skabe forandring.

Hos Center for Børn og Unges Søvn ser vi det igen og igen: Når søvnen forbedres, begynder andre ting at rykke sig. Stemningen i hjemmet bliver bedre, konflikterne aftager, børnene får lettere ved at regulere sig selv, og de voksne får overskud til at være tydelige og støttende.

Derfor er søvnen et oplagt – og ofte overset – startpunkt. Både når det kommer til forebyggelse og behandling.

Søvnens som fagligt specialområde

Inden for sundhedsvæsenet elsker vi at sundhedsfremme og forebygge frem for at behandle. Vi er vant til at tænke helhedsorienteret – vi spørger til kost, bevægelse, skærmbrug, skolegang, relationer og psykisk trivsel. Vi kigger på folks kostvaner, motionsvaner, rygning, alkohol. Men søvnen mangler rigtig ofte i dét billede. I hvert fald som andet end et symptom på dårlig trivsel.

Vi oplever at søvnen, alt for ofte, bliver anset som et emne der fungerer som enten en uafhængig faktor vi ikke kan påvirke eller, i den modsatte lejr, noget familierne kan vælge at være gode eller dårlige til. Når søvnen nævnes, bliver den ofte et efterskrift: “Det bliver nok bedre, når alt det andet falder på plads.” Men i mange tilfælde går det den anden vej. Det andet falder ikke på plads, før søvnen gør det.

Alt for sjældent varetages søvn med den faglige substans det som (kæmpe stort) emne fortjener. Især med tanke på hvad det kan have af effekt hvis det bliver prioriteret.

Fordi søvnen påvirkes af al form for fysisk og mental udfordring i dag er det sjældent nok at afsætte 15 minutter til at forsøge at løse (eller forebygge) problemer. Hvis dette var tilfældet, ville de fleste familier for længst have googlet sig frem til hvad netop de skal. Men det er kompleksiteten i søvnens univers der gør at familierne ikke bare løser problemerne ved at gøre dét som nogen på sociale medier har anbefalet eller fordi deres forældre siger at sådan var det ikke i gamle dage.

Søvnens rolle i forebyggelse og behandling

Når vi ved så meget om hvad søvnen betyder for alle vores øvrige mekanismer, så er det utopisk at tænke, at det ikke også spiller en vigtig rolle når det kommer til både forebyggelse og behandling. Oftest vil vi som fagpersoner lokalisere et problem og forsøge at løse det og adspurgt vil mange fagfolk tænke og håbe at søvnen herefter løser sig selv. Det er ikke fordi, at det er forkert. For et menneske, der har det godt, vil oftere sove godt. Problemet er bare, at det mindst lige så meget går den anden vej.

Mennesker, der sover dårligt, vil nemlig være markant mere tilbøjelige til ikke at have det godt psykisk om dagen, ikke at kunne leve op fysisk til de krav en aktiv hverdag stiller. Ikke få hjælp fra kroppens biokemi til at vælge sunde fødevarer over usunde. Kroppen restituerer ikke og udover nemmere at blive syg er det også sværere hurtigt at blive rask hvis man sover for lidt.

Søvn er nemlig noget, der påvirker os døgnet rundt. Dagen bliver dårlig og udfordrende, hvis vi ikke sover, og vi begynder at bekymre os over, om vi kan sove næste nat. Hvis vi hele dagen er trætte og uoplagte, har vi ikke overskud til at spise sundt, motionere eller gøre de ting som faktisk giver os energi og glæde. Når dagen er noget man bare skal igennem og der hele tiden kompenseres for manglende overskud, påvirker det nemt den næste nats søvn og dette bliver til en nedadgående spiral.

Sover man godt kan dagen modsat fyldes med ting, der kræver fysisk overskud. Vi er bedre i stand til at håndtere kriser og udfordringer så vi igen sover bedre den kommende nat. En opadgående spiral.

Søvnen påvirker alt – og alle

Dårlig søvn er ikke kun noget vi kan mærke. Søvnens store betydning for vores overordnede trivsel, bakkes også op af forskning som viser, at utilstrækkelig søvn påvirker både børn og voksne på tværs af funktioner. Lad os tage et par enkelte (men vigtige) eksempler:

Mental sundhed: Søvnmangel øger risiko for angst, depression og følelsesmæssig ustabilitet

Søvn er tæt forbundet med vores mentale velbefindende. Mangel på søvn er blevet knyttet til øget risiko for humørforstyrrelser som angst og depression samt symptomer der minder om ADHD. En artikel understreger, at søvn er afgørende for følelsesmæssig regulering og kognitiv funktion, hvilket påvirker både børn og voksne (3,4,5).

Kost og appetit: Søvnregulerede hormoner styrer vores sult og mæthed – for lidt søvn fører til flere kalorier og ringere valg.

Flere studier har vist, at utilstrækkelig søvn fører til øget kalorieindtag, flere måltider om dagen og en præference for energitætte fødevarer. Dette skyldes blandt andet ændringer i appetitregulerende hormoner som leptin og ghrelin, hvilket kan føre til overspisning og vægtøgning.

En anden undersøgelse fandt, at kort søvnvarighed kombineret med dårlig søvnkvalitet var forbundet med lavere overholdelse af en sund kost og uregelmæssige måltidsmønstre. Dette tyder på, at både søvnens længde og kvalitet spiller en rolle i vores kostvaner. (1)

Fysisk aktivitet: Dårlig søvn mindsker energi og restitution – og øger risikoen for skader

Søvn påvirker også vores evne og motivation til at være fysisk aktive. Utilstrækkelig søvn kan føre til træthed og nedsat energi, hvilket reducerer lysten til at motionere. Desuden er god søvn vigtig for muskelrestitution og præstationsevne. En undersøgelse fremhæver, at søvn spiller en afgørende rolle i kroppens metaboliske processer, hvilket påvirker vores fysiske ydeevne (2). Studier har vist, at børn og unge, der sover under 8 timer pr. nat, har over dobbelt så høj risiko for at blive skadet i forbindelse med sport og fysisk aktivitet (6).

Relationer: Søvndepriverede børn har sværere ved affektiv afstemning, samarbejde og empati

Søvnen som aktivt værktøj

Søvn fortæller os altså meget om, hvordan barnet eller den unge har det. Vanskeligheder med indsovning, mange opvågninger, tidlig opvågning eller uregelmæssige rytmer kan alle være tegn på, at noget er i ubalance – enten biologisk, psykisk eller socialt.

Men søvnen er ikke bare et symptom. Den er også en adgangsvej. Forbedrer man søvnen, forbedrer man også de betingelser, der skal til for at trivslen kan genoprettes. Søvnen påvirker både følelsesregulering, impulskontrol, appetit, koncentration, smerteoplevelse og relationsevne… og meget, meget mere. Derfor er søvnen sjældent “bare” et symptom – den er et centralt fysiologisk omdrejningspunkt, som både kan forklare og forstærke mistrivsel.

At arbejde med søvnen handler derfor ikke “bare” om at forlænge nætterne – men om at give barnet eller den unge bedre biologiske og emotionelle forudsætninger for at fungere.

Fra symptombehandling til årsagsforståelse

Når vi ser søvnen som et aktivt greb i arbejdet med trivsel, flytter vi os fra symptombehandling til årsagsforståelse. Søvnen bliver her en diagnostisk indikator: Hvad fortæller barnets søvn om dets nervesystem, tryghed, belastning og relationer? Og samtidig et praktisk værktøj: Hvordan kan vi støtte familien til at skabe søvnvaner, der styrker trivsel i hverdagen?

At starte med søvnen betyder ikke, at alt andet bliver uvigtigt – tværtimod. Det betyder, at vi begynder dér, hvor kroppen og hjernen restituerer. For uden søvn, ingen læring, ingen følelsesregulering, ingen udvikling.

Man kan ikke helbrede neurologiske sygdomme, skilsmisser, sorg, depression, kriser, udfordringer eller smerter, med søvn. Men man kan give børn og unge større modstandskraft, så de står stærkere i mødet med dét, der er svært. Både forebyggende og som værktøj til bedring.

Søvnens effekt på vores trivsel

Når du som fagperson begynder at se søvnen som både et signal og et styringsværktøj, bliver arbejdet med trivsel langt mere effektivt. Du begynder at se sammenhænge, du ellers ville overse – og du kan støtte familierne til at skabe varige forandringer, fordi du starter dér, hvor alting både ender og begynder: med søvnen.

I videoen herunder kan du selv med egne øjne se hvad der skete da én af vores deltagere på Søvnuddannelsen udsatte sig selv, for en “gennemsnitslig nordmands hverdag”. Den vil vi virkelig anbefale at se. Den var et kvarters tid – og det er god tid givet ud for at forstå hvad søvnen gør for vores trivsel.

Videoen er også fremragende til fremvisning for unge og giver stor indsigt i hvordan søvnen er en superkraft vi skal passe godt på.