Søvn fylder ofte ekstra meget hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse – og bestemt ikke uden grund. For hos børn med autisme er søvnproblemer ikke bare hyppige; de er nærmest reglen snarere end undtagelsen. Internationale og danske studier estimerer, at mellem 50% og helt op mod 80 % af børn med autismespektrumforstyrrelse oplever søvnproblemer i en eller anden grad, afhængigt af hvordan søvnforstyrrelser defineres, autismens sværhedsgrad og eventuelle komorbiditeter (1-3, 5). Og når søvnen udfordres, mærkes det hurtigt i hverdagen: på trivsel, regulering, opmærksomhed og overskud.
Viden vi kan handle på
Men hvorfor er søvn så ofte særligt udfordret netop hos børn med autisme? Og vigtigere endnu: hvad kan vi faktisk gøre ved det? I denne artikel folder vi en praksisnær og biologisk funderet forståelse af søvn ved autismespektrumforstyrrelse ud. Med afsæt i både forskning og klinisk erfaring viser vi, hvordan målrettet arbejde med døgnrytme, søvnpres, rutiner og struktur kan gøre en reel forskel. For selv når søvn er sværere – er den langt fra umulig at arbejde med.
Søvnproblemer hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse
– hvordan ser det typisk ud?
Den mest almindelige søvnforstyrrelse hos børn med autismespektrumforstyrrelse er insomni, typisk karakteriseret ved forlænget indsovningstid, hyppige natlige opvågninger og vanskeligheder med at genoptage søvnen efter opvågning – også tidligt om morgenen (2,3). Både i forskning og i vores praksis beskriver forældre børn, der virker trætte, men samtidig har svært ved at ”lukke ned” om aftenen, eller som vågner eller er helt vågne gentagne gange i løbet af natten uden tydelig årsag.
Et gennemgående træk er dysregulering af døgnrytmen. Hos nogle børn ses et forsinket søvnmønster, hvor indsovning først sker sent på natten, mens andre har et mere kaotisk og fragmenteret søvnmønster med søvn fordelt ujævnt over døgnet (2,4). Det er vores erfaring at familier ikke sjældent skildrer perioder, hvor barnet sover det meste af dagen og er vågent om natten, hvilket kan være stærkt belastende og vanskeliggøre både skolegang og familieliv.
Ud over insomni ses der hos en del børn med autismespektrumforstyrrelse parasomnier som natlige opvågninger med gråd, motorisk uro eller night terrors, særligt i de tidlige barneår (4). Selvom disse fænomener også forekommer hos neurotypiske børn, synes hyppigheden og intensiteten ofte større hos børn med autismespektrumforstyrrelse, hvilket kan hænge sammen med både neurologisk umodenhed og vanskeligheder med affektregulering.
Hvad siger forskningen om årsager?
Når vi kigger på forskning, peger den på flere biologiske sårbarheder, som kan bidrage til øget forekomst af søvnproblemer blandt børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Et velbeskrevet fund er nedsat melatoninproduktion og særligt en fladere og/eller forskudt melatoninkurve hos en del børn med autismespektrumforstyrrelse. Dette kan forklare både indsovningsvanskeligheder, fragmenteret søvn og døgnrytmeforstyrrelser. Samtidig er der fundet ændringer i søvnarkitekturen, herunder færre søvnspindlere og mindre stabil dyb søvn, hvilket kan have betydning for kognition, indlæring og følelsesmæssig regulering (4-7).
Biologiske faktorer står dog sjældent alene. Sensorisk overfølsomhed, øget arousal og vanskeligheder med overgang mellem aktiviteter og tilstande kan gøre sengetid og søvn om natten særligt udfordrende. Små ændringer i omgivelserne, lyde, lys eller kropslige fornemmelser kan opleves som forstyrrende og føre til opvågninger eller modstand mod at gå i seng. Samtidig kan disse sårbarheder forekomme med uhensigtsmæssige miljømæssige faktorer som uforudsigelige rutiner, skiftende sengetider og et generelt forhøjet stressniveau i familien (3).
Det er væsentligt at understrege, at søvnproblemer ikke blot er et sekundært ledsagefænomen ved autismespektrumforstyrrelse. Flere studier viser, at dårlig søvn kan forstærke kernesymptomer som stereotyp adfærd, irritabilitet, opmærksomhedsvanskeligheder og kommunikative udfordringer (3, 8). Søvn fremstår således som en central regulator for barnets samlede funktion, trivsel og evne til at profitere af pædagogiske og terapeutiske indsatser.
Denne forståelse understøtter behovet for, at søvn indgår som et selvstændigt og prioriteret fokusområde i arbejdet med børn og unge med autismespektrumforstyrrelse – ikke som noget uforanderligt, men som et område, hvor målrettet indsats kan skabe reel forandring.
Hvad kan man gøre i praksis?
– samme tiltag, men med særlige hensyn
I arbejdet med søvn hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse tager vi hos Center for Børn og Unges Søvn udgangspunkt i den samme grundlæggende forståelse af søvnens biologi, som vi anvender hos neurotypiske børn. Søvn reguleres af universelle mekanismer: døgnrytme, søvnpres, arousalniveau og indlært adfærd. Vores praksiserfaring – understøttet af forskning – viser, at disse mekanismer også er virksomme hos børn med autismespektrumforstyrrelse. Forskellen ligger ikke i hvad der skal arbejdes med, men i hvordan og hvor længe.
Børn og unge med autismespektrumforstyrrelse har ofte en biologisk og sensorisk sårbarhed, som gør søvnarbejdet meget mere krævende. Det er vores erfaring at den eventuelt nedsatte melatoninproduktion, øgede arousal, sensoriske sensitivitet og vanskeligheder med overgang mellem aktiviteter betyder, at kroppen kan have sværere ved at falde til ro, og at små ændringer i rutiner kan opleves som meget store (9). Det kalder på en tilgang præget af tydelighed, struktur, forudsigelighed, gentagelse og ikke mindst tålmodighed – både fra fagpersoner og familier.
Systematisk og tålmodigt arbejde
I praksis betyder det, at vi, og de fagpersoner vi uddanner, arbejder med mange flere trin, over flere uger og mere systematisk med denne gruppe af børn og unge. Men ligesom ved neurotypiske børn og unge vil et centralt første skridt altid være at skabe et fælles overblik over barnets faktiske døgnmønster. Her anvender vi konsekvent søvnlog som redskab (læs vores artikel om brug af søvnregistrering).
Søvnregistrering og hele døgnets betydning
Søvnloggen fungerer som bindeled mellem familiens oplevelse af “vi sover dårligt” og konkrete data om indsovningstid, natlige opvågninger, samlet søvntid og vågentid samt barnets rytme henover både dag og nat. Søvnregistrering over 1–2 uger giver et solidt grundlag for at vurdere, om barnets søvnbehov, vågentid og rytme er i balance, og hvor der realistisk kan sættes ind.
En helt central pointe i arbejdet med søvn er, at det ikke er tilstrækkeligt udelukkende at have fokus på selve natten. For at forstå – og reelt kunne påvirke – barnets eller den unges søvn, er det mindst lige så vigtigt at få indblik i, hvad der sker i barnets vågne timer. Søvn og vågenhed hænger uløseligt sammen, og barnets døgnrytme skal ses som en helhed, hvor dag og nat gensidigt påvirker hinanden. Derfor er viden om, hvornår og hvor ofte barnet eksponeres for lys, indtager måltider, er fysisk aktiv, udsættes for krav og pres, indgår i sociale sammenhænge – og hvornår der er pauser og restitution – helt afgørende – særligt for børn og unge med autismespektrumforstyrrelse.
Disse faktorer er med til at regulere både døgnrytme og søvnpres og spiller en mindst lige så stor rolle som selve søvnens varighed og kvalitet. I praksis betyder det, at målrettet arbejde med barnets vågne timer ofte er en nøgle til bedre søvn. Ved at justere strukturer, rytmer og belastning i dagtimerne kan vi skabe mere forudsigelighed, bedre regulering og et mere hensigtsmæssigt samspil mellem aktivitet og hvile. Det er vores erfaring at relativt små ændringer i barnets vågne timer kan have en markant positiv effekt på indsovning og nattesøvnen.
3P modellen som rammesætning for indsats
Et andet redskab, vi konsekvent arbejder med, er 3P-modellen (læs vores artikel om 3P modellen). I arbejdet med søvn fungerer den som en helt central forståelsesramme.
Modellen hjælper både familier, børn og unge til at se, at søvnproblemer ikke handler om skyld, manglende vilje eller noget, man “bare må leve med” – men om biologiske og adfærdsmæssige mekanismer, der påvirker hinanden. Når denne forståelse falder på plads, ser vi ofte en tydelig lettelse og en øget motivation for at arbejde med forandring.
For familier til børn og unge med autismespektrumforstyrrelse er særligt viden om de prædisponerende faktorer – det vi nogle gange kalder barnets søvnskæbne – vigtig. Autismespektrumforstyrrelse er i sig selv en prædisponerende faktor for søvnproblemer og kan naturligvis ikke fjernes. Det er et grundvilkår, som arbejdet med søvn må tage afsæt i, så der kan skabes realistiske forventninger og strategier, der tager højde for barnets forudsætninger.
De udløsende faktorer kan f.eks. være sygdom, belastninger i hverdagen eller udviklingsmæssige skift. Ofte er det dog de vedligeholdende faktorer, der kommer til at spille den største rolle over tid. Her handler det om adfærd, rutiner og strategier, som – uden at det er tilsigtet – kan fastholde søvnproblemerne. Hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse ser vi ofte, at disse vedligeholdende faktorer antager mere faste og til tider rigide former, hvilket kan gøre søvnproblemerne særligt sejlivede. Også hos neurotypiske børn er det typisk i de vedligeholdende faktorer, at arbejdet med søvn skal sættes ind. Men hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse stiller dette arbejde ofte større krav til både fagpersoner og forældre. Det kræver en målrettet indsats – og ikke mindst ofte mere kreative og individuelt tilpassede strategier, som det enkelte barn kan genkende sig selv i og føle sig tryg ved.
Melatoninens rolle i arbejdet med søvn og autisme
Det er vigtigt her at nævne at når nonfarmakologiske tiltag, inklusiv tyngdeprodukter, ikke er tilstrækkelige, kan melatonin i nogle tilfælde (i en periode) være et relevant supplement. Forskning viser, at melatonin i nogen grad kan forkorte indsovningstiden, særligt hos børn med autismespektrumforstyrrelse, men effekten er størst, når det kombineres med strukturerede døgnrytme- og rutinetiltag (9). I vores praksis betragtes melatonin derfor aldrig som en løsning i sig selv, men som en mulig støtte til det adfærdsmæssige arbejde.
Perspektiv – søvn som nøgle til trivsel og udvikling
Arbejdet med søvn hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse kræver tid, vedholdenhed og en grundlæggende respekt for barnets biologiske og neuropsykologiske forudsætninger. Søvnproblemerne er sjældent et udtryk for modstand eller manglende vilje, men for en øget sårbarhed i reguleringssystemer, som hos mange børn med autismespektrumforstyrrelse er mere følsomme og mindre fleksible. Netop derfor er det afgørende, at søvn ikke reduceres til et sekundært symptom, men forstås som en central del af barnets samlede funktion og trivsel.
Vores erfaring er, at når fagpersoner og familier deler en fælles forståelsesramme – f.eks. via 3P-modellen og konkret søvnregistrering – flyttes fokus fra afmagt til handlemuligheder. Søvnproblemer bliver noget, man kan undersøge, justere og arbejde med i fællesskab, frem for noget, der blot må accepteres fordi barnet har en autismespektrumforstyrrelse. Selvom vejen ofte er længere og mere snørklet for disse børn, viser både forskning og praksis, at målrettet arbejde med døgnrytme, søvnpres, rutiner og søvnhygiejne kan skabe meningsfulde forbedringer.
Som fagperson er man sjældent den, der “løser” søvnproblemet alene. Men man kan være dén, der hjælper med at skabe overblik, struktur og håb – og som støtter familien i at holde fast, også når forandringerne går langsomt, kræver vedholdenhed, samarbejde og realistiske forventninger. Små skridt tæller, gentagelser er nødvendige, og tilbagefald er en del af processen i langt højere grad i arbejdet med familier med børn og unge med autismespektrumforstyrelse. Men søvnen kan forbedres og når den gør, ser vi ofte ringe i vandet: bedre regulering, større overskud, færre konflikter og bedre forudsætninger for læring og udvikling. Søvn er ikke blot et ledsagefænomen ved autismespektrumforstyrrelse – det er et centralt behandlings- og indsatsområde, hvor viden, struktur og tålmodighed kan gøre en reel forskel.
Kilder
- Wiggs L, Stores G. Sleep Patterns and sleep disorders in children with autistic spectrum disorder:insights using parent report and actigraphy. Dev. Med Child Neurol. 2004;46(6):372-80 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1017/S0012162204000611?sid=nlm%3Apubmed
- Ugeskrift for Læger. Mol Debes N, 2023;185:V02230068. https://content.ugeskriftet.dk/sites/default/files/2023-06/V02230068_WEB.pdf
- Reynolds AM, Malow BA. Sleep and autism spectrum disorders.Pediatr Clin North Am. 2011;58(3):685–698. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0031395511000253?via%3Dihub
- Cortesi F, et al. Sleep in children with autism spectrum disorder: a cross-sectional study.Dev Med Child Neurol. 2016;58(4):400–406. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1389945710001759?via%3Dihub
- Richdale AL, Schreck KA. Sleep problems in autism spectrum disorders: prevalence, nature, & possible biopsychosocial aetiologies.Sleep Med Rev. 2009;13:403–411. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1087079209000082?via%3Dihub
- Frye, E. RFichard, mfl. Melatonin in autism spectrum disorders: a systematic review and metaanalys, 19. april 2011 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1469-8749.2011.03980.x
- Melke, Jonas mfl. Abnormal melatonin synthesis in autism spectrum disorder. Published in final edited form as:Mol Psychiatry. 2007 May 15;13(1):90–98. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2199264/
- Carmassi, Claudia, mfl. Systematic review of sleep disturbances and circadian sleep desynchronization in austism spectrum disorder: Toward an integrative model of a self-reinforcing loop. Psychiatry, 6. june, 2019. https://www.frontiersin.org/journals/psychiatry/articles/10.3389/fpsyt.2019.00366/full
- Behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. National klinisk retningslinje. 2021. https://www.sst.dk/media/fuvlzofd/nkr-for-behandling-af-autismespektrumforstyrrelser-hos-boern-og-unge.pdf
