På Søvnuddannelsen arbejder vi ikke kun med teori – vi arbejder med virkeligheden. Gennem hele uddannelsens forløb bringer deltagerne konkrete cases med fra deres hverdag, som vi sammen undersøger, nuancerer og arbejder systematisk med i supervision hver uge.
I denne artikel inviterer vi dig med længere ind i det praktiske og spændende rum. Vi vil nemlig gerne give dig et indblik i, hvordan vi går til en konkret case, hvilke overvejelser vi gør os, og hvordan vi omsætter viden til praksis – skridt for skridt.
Et blik indenfor i case arbejdet
Casen her er baseret på en henvendelse fra en deltager på Søvnuddannelsen. For at beskytte familiens (og søvnvejlederens) anonymitet er alle identificerbare detaljer selvfølgelig ændret eller udeladt.
Formålet er ikke at vise en “hurtig og fiks løsning”, men derimod at give et realistisk billede af den kompleksitet, der ofte er i arbejdet med børns søvn – og hvorfor det kræver en grundig, tværgående tilgang.
Case: Anton, 3 år
Anton kommer i konsultationen. Hans forældre er frustrerede, for Anton sover ikke særlig godt. Han er svær at putte om aftenen og sover meget uroligt om natten. Anton puttes i forældrenes seng og forflyttes til egen seng, men kommer ind til forældrene igen pga. uro i løbet af natten. Det er nok ikke en udfordring, du aldrig har hørt om før, og det er også en situation, vi har mødt mange gange. Det gør den ikke mindre frustrerende for Antons familie og det gør den heller ikke mindre relevant eller interessant at arbejde med.
Så læs med, mens vi dykker ned i en del af det arbejde, der ligger i at forstå hvad der er på spil, hvorfor og hvordan der konkret kan arbejdes med det, i Antons familie.
Søvnhjulet som struktur og ramme
Som i alle andre cases går vi i gang fra en ende af. Det er nemlig den grundige tilgang og nysgerrighed på hele Antons døgn og trivsel, der danner grundlaget for at kunne opnå resultater. Hos Center for Søvn anvender vi vores Søvnhjul til at arbejde struktureret med søvnen. Vi bruger hjulet som rammen for det arbejde, vi som søvnkonsulenter skal lave sammen med familien og så bruger vi det som løftestang til at formidle når vi sidder overfor familien.
I det følgende bruger vi Søvnhjulet som struktur og ramme for gennemgang af casen. Vi gennemgår derfor gennem søvnhjulet, hvordan vi, i Antons situation, kommer rigtig godt omkring den viden og de værktøjer vi skal bruge, for at hjælpe familien til bedre søvn.
Barnets og familiens trivsel
Vi starter i Søvnhjulets nøglehul kl. 6 på cirklen. Jf. 3P-modellen (læs vores artikel om 3P modellen) starter vi nemlig med at afsøge, om der er nogle prædisponerende faktorer eller udløsende årsager til, at Antons søvn er svær. Ofte (helst) sender vi et spørgeskema ud til familien forud for samtalen. Det kan se ud på mange forskellige måder. I Antons tilfælde kommer dele af spørgeskemaet fra familien tilbage således:
Indledende oplysninger om Anton og hans familie
Anton, 3 år
• Barn nr. 1
• Normal graviditet og naturlig fødsel, FV 4 kg, nu 15 kg
• Ingen familieanamnese med søvnudfordringer
• Trækker vejret normalt under søvnen, snorker ikke
• Mor har irritabel tyktarm
• Far er laktoseintolerant
• Ørene tjekket: i.a.
• En del børneeksem
• Anton har altid døjet med forstoppelse. Da han begyndte på fast føde, var han meget forstoppet. I andre perioder er afføringen meget lind, tenderende til diarré.
• Han har i perioder fået afføringsmiddel, men er ikke på noget for tiden. Kommer af med noget hver 2.-3. dag. Han holder lidt igen på det, og ofte starter det som små kugler
• Set af en osteopat. Alt var fint
• Anton har sovet godt on/off gennem sit liv. Men lige nu er han enormt urolig. Det blev værre i sommers, da det var meget varmt (vi var på ferie i Frankrig), og så er det ligesom bare ikke blevet bedre siden
• Anton er en glad dreng med gang i. Han er nysgerrig og med temperament. Men vi synes, han virker kortluntet i de perioder, hvor han sover dårligt. Han ruller sig meget sammen på sofaen og er dvask om eftermiddagen
• Vi er ved at være lidt brugt efter 3 år med dårlig søvn on/off. Vi er ved at blive bims af ikke at kunne regne ud, hvorfor Anton sover dårligt. Vi skiftes til at sove med ham, så vi har heller ikke delt seng i mange år… det er tiltrængt.
Indledende overvejelser og henvisning
Anton har altså udfordringer med sin fordøjelse, eksem og han opleves kortluntet pga. dårlig søvn. Det samme er familien.
Vi ser meget ofte, at børn med fordøjelsesproblemer, sover dårligt. Generelt, er smerter i høj grad en udløsende årsag til svær søvn – enten på kvalitet eller kvantitet. Anton er disponeret fra mor ifht. fordøjelse, og far er laktoseintolerant så en overvejelse om hvorvidt Anton kunne være udfordret på mælkeprodukter finder vi relevant. Og her taler vi om at henvise til læge mhp. fordøjelse og derunder også et kig på hans eksem.
Vi anlægger, udover fokus på barnets trivsel, også altid et fokus på hele familiens trivsel. Det er lidt en cirkulær bevægelse, hvor pressede forældre kan have brug for støtte for at få overskuddet tilbage til at arbejde med søvnen, og så på sigt kan opnå endnu bedre trivsel, når først søvnen bliver mere stabil og god.
I Antons familie, vil vi derfor kigge på hvordan vi vil kunne passe lidt på forældrene nu og her. Det kunne f.eks. være med råd om ørepropper, plan for vagtskifte mellem mor og far m.m.
Døgnrytme
Døgnrytme er parameter vi har brug for en masse viden om, for at kunne vejlede bedst muligt om søvn. Og det er sjældent tilstrækkeligt at familien selv beskriver hvordan de subjektivt oplever døgnet – at få det ned på en søvnlog, gør en kæmpe forskel. Det kan du læse meget mere om i vores artikel om søvnregistrering.
For at kunne kigge på Antons døgnrytme skal vi derfor bruge en udfyldt søvnlog.
På denne søvnlog ser vi en dreng, hvis rytme ifht. at vågne eller blive vækket om morgenen er forskellig fra weekend til hverdag. Antons morgenmåltid ligger derfor også forskelligt, og afhænger af søvnen. Luren er placeret med start der svinger fra 11.30 til 13 – igen ustabilt, og luren er forskellig i længde. Måltiderne resten af dagen er dog meget faste. Det samme gælder puttetidspunktet. Vi er nysgerrige på de døgnrytme-regulerende faktorer i form af lys i dagstid og mørke til putning og, ikke mindst, til nat. Fysisk aktivitet i dagstid og kølige soveomgivelser taler vi også om. Vi ser med fordel, at der her kan vejledes i mere stabil rytme ifbm. søvnen.
Søvnpres
Antons søvnlog viser tegn på udfordringer med søvnpresset. Hans vågenbehov på ca. 12 timer er først “opbrugt” på det tidspunkt han, ifølge søvnloggen, reelt sover på alle dage, og ikke når han forsøges puttet. Mandag viser han også decideret vågentid om natten, fordi hans vågentid ikke har været tilstrækkelig denne dag. Der kan justeres, og det vil vi også anbefale i en situation som denne, hvor Antons søvn, presser familien. Det kan man gøre ved en ny forventningsafstemning om, at Anton ikke kan sove, før vågentiden er opbrugt. Men her ses også mulighed for at afkorte luren til én søvncyklus, så Antons søvnpres kan stige igen til nat. Der er solid evidens for at lure på 2 timer i denne alder ofte får konsekvens af for lidt nattesøvn.
Der anbefales derfor 5 timers vågentid inden lur og 7 timer efter i stabil rytme med lur på én søvncyklus. I Antons tilfælde er denne af 1 times varighed.
Skærm
Anton ser ikke skærm efter aftensmad og dette punkt i hjulet er derfor uden yderligere relevans for vejledning i denne case.
Soveomgivelser
Familien ønsker, blandt andet, hjælp til at få Anton i egen seng. Udover optimalt søvnpres er det også vigtigt at kigge på, hvordan Antons soveomgivelser kan enten hjælpe på familiens ønske, eller komme til at modarbejde det, hvis forholdene er svære. Vi gennemgår derfor soveomgivelser med familien ifht. at skabe de mest optimale forhold for både døgnrytme og arousal.
Putteritualer
Forventningen er, at Anton vil være markant mere tilbøjelig til at få en succesoplevelse med at falde i søvn, når søvnpres og døgnrytme er justeret. Der laves nye ritualer med familien, så tilliden til at putningen kan blive en rar ting, understøttes – også for Anton. Der nedskrives et tydeligt putteritual med piktogrammer (5 stk.) og et putteritual på maks. 15 min. Både piktogrammer og ritual afstemmes så de leder op til putning i egen seng. Der anvendes sansestimulering som en del af putteritualet. Desuden laves en trøsteplan for Anton – en tydelig, genkendelig, tryg og kærlig plan, som er forudsigelig og rolig både for Anton og for hans forældre. Vi laver en liste over situationer, der kan opstå af vrede, gråd og udfordringer. Hertil laver vi en afstemt og overkommelig respons og en konkret handling til hver af disse, så forældrene er trygge ved planen.
Når dette fungerer, anvendes trøsteplanen til nattens opvågninger – dog med stor opmærksomhed på, hvornår der er tale om ubehag fra Antons fordøjelse. Med klare retningslinjer for den respons, der vil være relevant i de tilfælde.
Tydelige forældre
Begge forældre involveres og der skabes tydelighed over vigtigheden af fælles indsats. Forældrene psykoedukeres grundigt omkring brugen af søvnpres, døgnrytme og genkendelige rutiner samt vigtigheden af at arbejde med, at Anton også har det godt i den krop, han skal sove i.
Vi tager en snak om, hvad der sker i dem, når Anton bliver ked af det eller frustreret. Vi taler om hvad gråden gør ved dem, og hvordan de håndterer den. Vi forbereder dem på, at de første dage med ændringer og reduktion i luren kan være svære, fordi Antons døgnrytme skal ændres. Og at det er helt ok. Forældrene vejledes desuden i, hvad de kan forvente af en tidshorisont på ændring af aftenputningen. Fokus på hvordan tydelighed giver ro for Anton og hvordan de kommer i mål med at finde den rigtige balance, sammen.
Opfølgende samtale og ny søvnlog
Vi laver en opfølgende samtale med familien efter 14 dage.
Her justeres planen til familiens behov.
Efter 1,5 mdr. er Antons døgnrytme stabil. Han er bedre tilpas i sine vågne timer. Han sover på 15 min om aftenen, og efter behandling for forstoppelse er opvågningerne reduceret markant.
Den nye søvnlog, ser nu således ud:
Hvad kan du tage med herfra?
Denne gennemgang er ét eksempel på, hvordan vi arbejder med søvn i praksis. Ikke som en fast opskrift, men som en måde at tænke på: systematisk, nysgerrigt og med blik for hele barnets døgn og familiens kontekst.
I vores supervision på Søvnuddannelsen er det netop denne proces, der er i fokus. Hvordan vi som fagpersoner kan omsætte viden til handling – og skabe meningsfulde forandringer for de familier, vi arbejder med.
