Søvn er en grundlæggende biologisk nødvendighed for børn og unges udvikling, trivsel og indlæring. Alligevel oplever mange børn og unge i dag søvnproblemer i kortere eller længere perioder. For de fagprofessionelle – pædagoger, sygeplejersker, lærere, sundhedsplejersker, psykologer og andre med kontakt til børn og unge – er det afgørende at forstå, hvad der ligger bag søvnløshed (insomni), og hvordan man målrettet kan støtte. Her kommer 3P-modellen ind som et effektivt redskab. Hos Center for Børn og Unges søvn anvender vi den i høj grad i praksis og underviser også i brugen af den på Søvnuddannelsen. Den er nemlig et virkelig effektivt redskab i kampen mod søvnproblemer uanset om man er forældre til et barn på 1 år, er teenager eller 60 år.
Introduktion til 3P-modellen?
3P-modellen blev udviklet af den amerikanske søvnforsker Arthur Spielman i 1980’erne som en måde at forklare, hvordan søvnproblemer udvikles og vedligeholdes over tid. Modellen er især central i kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-I), men den har også vist sig meget anvendelig i pædagogisk og psykologisk praksis med børn og unge.
3P står for:
- Prædisponerende faktorer (Predisposing) Den kalder vi hos Center for Søvn for “Søvnskæbnen”
- Udløsende faktorer (Precipitating)
- Vedligeholdende faktorer (Perpetuating) Også kendt som “adfærd”
Tilsammen udgør disse tre en forståelsesramme, som hjælper os som fagfolk med at identificere og skelne mellem årsagerne til børn og unges søvnproblemer, og hvordan de bedst støttes i det videre forløb.
1. Søvnskæbnen – sårbarheder og risikofaktorer
Prædisponerende faktorer er de forhold, som gør et barn eller en ung mere sårbar over for at udvikle søvnproblemer. Disse faktorer er ikke nødvendigvis årsag til søvnløshed i sig selv, men de udgør en slags “grobund”.
Eksempler på prædisponerende faktorer hos børn og unge:
- Et barn med autisme kan have en medfødt tendens til søvnvanskeligheder blandt andet pga. en lavere melatoninproduktion.
- Børn og unge, som grundlæggende er mere ængstelige, kan have svært ved at slappe af ved sengetid.
- Nogle børn er meget opmærksomme på alt, hvad der sker omkring dem og kan have udfordringer med at lukke af for omverdenen. F.eks. børn med ADHD
Disse faktorer sætter altså på en måde scenen. Søvnproblemer opstår dog oftest først, når de kombineres med en udløsende hændelse. Grunden til at vi hos Center for Børn og Unges søvn kalder dette for søvnskæbnen er at den langt hen ad vejen kan være genetisk bestemt og ofte dækker over en livslang udfordring.
2. Udløsende faktorer – dét, der starter problemet
Udløsende faktorer er de konkrete begivenheder eller forandringer, som skubber søvnen ud af balance. Disse hændelser kan være kortvarige, men har ofte en varig effekt, især hvis barnet eller den unge allerede har en “høj” søvnskæbne.
Eksempler på udløsende faktorer:
- En baby der har ondt i maven
- En tumling der er syg og/eller har væske på ørene
- En 4-årig, der efter at have været indlagt på hospital i flere uger, begynder at vågne gentagne gange om natten, fordi han/hun associerer mørke med utryghed.
- En 6 årig der lige er begyndt i skole og har mange tanker og nye ting at forholde sig til.
- En 13-årig dreng, der efter forældrenes skilsmisse begynder at ligge vågen til langt ud på natten og grubler over, hvor han skal bo.
- En 17-årig gymnasieelev, der oplever øget præstationspres og begynder at bruge aftentimerne på lektier, hvilket forskubber søvnmønstret.
Udløsende faktorer kan være svære at ændre, men indsigt i dem er vigtig, fordi de ofte forklarer hvornår og hvorfor søvnproblemet begyndte.
3. Vedligeholdende faktorer – adfærd, der fastholder problemet
Mange søvnproblemer ville gå over af sig selv, hvis ikke de blev fastholdt af uhensigtsmæssige strategier, tanker eller miljømæssige forhold. De vedligeholdende faktorer er dét, der forhindrer normal søvn i at vende tilbage – selv længe efter den udløsende begivenhed er forsvundet.
Eksempler på vedligeholdende faktorer/ adfærd:
- En baby som meget længe er blevet vugget i søvn og nu forbinder vugning med at skulle sove og derfor synes ikke at kunne falde i søvn uden at blive vugget.
- En 7-årig dreng, der efter en periode med natlige mareridt nu kun falder i søvn, hvis en forælder ligger hos ham – hvilket fastholder hans afhængighed og manglende selvsikkerhed ved sengetid.
- En 9-årig, der sover længe i weekenden for at “indhente” søvn, men dermed skubber døgnrytmen og forværrer problemerne i hverdagene
- En 15-årig pige, der ligger vågen til kl. 2 hver nat og bruger sin telefon under dynen, hvilket stimulerer hjernen og forsinker søvnen.
De vedligeholdende faktorer er ofte der, hvor interventioner er mest virkningsfulde – både adfærdsmæssigt og kognitivt.
Hvordan bruges 3P-modellen i praksis med børn og unge?
3P-modellen giver fagfolk en systematisk måde at analysere søvnproblemer på. Når en pædagog, lærer, sygeplejerske eller sundhedsplejerske møder et barn, der har svært ved at sove, kan modellen bruges til at strukturere observationer og dialog med barnet og familien.
Et eksempel:
En 8-årig pige begynder at sove dårligt efter skolestart. Hun ligger vågen om aftenen og kommer træt i skole hver dag.
- Søvnskæbnen: Hun har altid været sensitiv og haft svært ved at regulere svære følelser.
- Udløsende: Skolestarten har været overvældende med mange nye sociale krav.
- Vedligeholdende: Familien har forsøgt at lade hende sove længere om morgenen og givet hende iPad i sengen for at “slappe af” – men det forstyrrer søvnen yderligere.
Her kan 3P-modellen bruges som grundlag for at rådgive forældrene: accept af pigens udfordringer, forståelse af hvorfor udfordringen opstod, og at den udløsende årsag faktisk ikke længere er årsagen til udfordringen samt fokus på adfærden og sprog for nu at skabe faste rutiner, fjerne skærme før sengetid, og arbejde med emotionel regulering i samarbejde med skolen.
Modellen har den fordel at den er god at bruge i fagligt øjemed så vi sikrer en grundig og metodisk tilgang. Og så er den faktisk så simpel at den er rigtig god at bruge som en forståelsesramme for hele familien. Den er nem at tale ud fra og kan lokalisere problemet så alle kan sænke skuldrene og måske forstå, ikke bare at vi skal gøre noget, men også hvorfor. Den er ikke en behandling i sig selv men en forståelsesramme. Når modellen kombineres med god kommunikation, tværfagligt samarbejde og konkret viden om søvnhygiejne, er den et stærkt værktøj til at fremme trivsel og udvikling.
At arbejde med søvnproblemer hos børn og unge handler ikke kun om at få dem til at sove – det handler om at forstå deres liv, deres behov og deres strategier.God søvn starter nemlig når vi står op om morgenen. Og her giver 3P-modellen os netop det overblik og den indsigt, der gør en forskel.
